- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 1. Smaalenenes amt /
333

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

/ 18. RAADE

333

1354. i Meisingom RB. 487. Mysing 1578. Mising 1593.Vi.
Missingen (PI. Sandbachen) 1723.

Meisingar. 1ste Led kunde være meiss in., og den fra 14de Aarh
bevidnede Form en tidlig Ændring af meisengjar (jfr. Trøgstad No. 94.4).
Meiss bruges nu om Vidjekurve og lignende Fletninger, hvori noget bæres
af Mennesker paa Ryggen eller af Heste i Kløv; ogsaa om Fletninger, hvori
Hø styrtes ud over Fjeldsider (se Aasen under Ordet). Skulde mei seng
altsaa have betegnet et Engstykke, hvorfra Høet bragtes i Meiser? Samme
Forklaring mulig ved No. 103, 1 i Onsø og No. 78 i Skjeberg.

84,4. Sandbakken. Udt. sa nnbakken.

85. Slangsvold. Udt. sla’ngsvøll. — i Slaumsuallum RB. 194.
Slagswoll DN. IV 106, 1555. Slangsuold 1578. 1593.Vi. Slangsvold
(PI. Biereko) 1723.

Slaumsve 11 ir, Flt. 1ste Led maa være et Ord slaumr m. eller
slaum n., som kan have Sammenhæng med det hos Aasen og Ross anførte
sløyma, der udtrykker altfor rask Væxt af Græs og Korn, en Væxt, som
lader Planterne skyde hurtigt i Veiret uden at give dem Kraft til Modning.
Navnet kunde altsaa sigte til Jordbund, som befordrede saadan Væxt.
Stammen findes neppe ellers i Stedsnavne. Overgang af m til n foran s og
Indskydelse af g mellem n og s er ikke sjelden.

86. Knapperviken. Udt. kna’ppervika.

Vel nyere Navn; kanske har en Knappestøber engang boet her.

87. Gillingsrød. Udt. jiUingsrø. — Geileifsrudh RB. 494 s.
Gillingsrød 1593.Vi- 1723.

Geirleifsruö, af Mandsnavnet Geirleifr, jfr. Trøgstad No. 161.

88. ßjørkaa. Udt. bjø’rkå (bjø’rkåa"?) — Biereko, PI. under
Slangsvold 1723.

Ligger ved en liden Aa, som falder i Vannsjøen. Elven har maaske
engang havt usms. Navn, Bjarka, et i gamle Dage sædvanligt Elvenavn i
Norge (jfr. f. Ex. Skiptvet No. 12,3 og Rakkestad No. 163).

89. Henes. Udt. henes. — Hedennis 1578. Hedenes JN.
255. Henæs 1723.

Ligger paa en i Vannsjøen langt udskydende Halvø. Maaske af liæð
f., Høide (Hæðarnes eller Hæðanes), jfr. Trøgstad Nó. 82.

90. Røtiie. Udt. rø tine.

Se Onsø No. 127, der er en Del af samme Gaard.

91. Andersrød. Udt. annersrø. — Andhressarwdh DN. VII
345, 1404. Andersrød 1593.Vi-. 1635. Andersrød med Gulerød 1723.

Andrésarruö, af Mandsnavnet Andrés (svarende baade til Nutidens
Andreas og Anders).

92. Spetalen. Udt. spettælen. — i Spitalenom i Þufnarudum
RB. 517. i Spithalanom DN. VII 345, 1404. i Spitalenom DN. I
484,1420. al I an Spitallen (Akk.) DN. I 489, 1422. at Spitalsgardenom
DN. I 580, 1446. Spitallid 1593.Vi- Spetbalen 1635. Spetalen
1723.

Sp it al i m., se Glemminge No. 21.

93. Saltnes nordre. Udt. sceltnes.

Se Onsø No. 124. 125, hvorunder den største Del af denne Gaard hører.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/1/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free