Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
1)4. Makrelrod. Udt. måJcrébø. — Maktildarud RB. 487. 489.
i Þughnarudom DN. I 484, 1420. Macklerudt St. 36 b. Makrelrudt
1578. 1635. Mackrillerød 1593. Vi.
M aktildarruð, af det fra Tydsklaud indførte Kvindenavn Maktildr,
der neppe ellers kan paavises i Norge i MA. Den Form, hvortil Navnet
senere er gaaet over (som det sees, allerede i 16de Aarh.), er ganske
eiendommelig og morsom; den bliver forklarlig derved, at Folk i Bygden kjendte
meget bedre til Makrelfiskeri, end til det sjeldne Kvindenavn, som maaske
ingen der har baaret, uden den ene, efter hvem Gaarden fik sit Navn (før
1400, som man ser).
95. Sletter. Udt. slcétter. — Øyin Slette RB. 224. Slethe
DN. IX 224, 1418.
Er 3 Øer i Fjorden. Et Ønavn Slétt, af sléttr, jevn, var i sig selv
tænkeligt, ligesom vi i Snorra Edda II 492 have en 0 Låg (jfr. Hvaler No.
33), altsaa ogsaa Flt. Sléttar om en Øgruppe. Disse Øer er dog ikke saa
ganske låve og jevne; man kommer derfor til at tænke paa en Forklaring,
udgaaende fra slå, at slaa (Hø); mulig et f. Flt. Slættar af slætti n.,
hvilket Ord nu i Norge paa nogle Steder bruges om en Udslaatt.
9«. Rod. Udt. rø. — i Rudi DN. VIII 72, 1317 (trykt efter
Afskrift fra 1400). Rud (nordre) ved Tom DN. III 447, 1413. Rud
(sondre) DN. II 523, 1428. Rud 1593-Vi. Rød 1723 (øde og brugt
under Tom, saa længe man kunde mindes).
Ruð n., Rydning.
97. Nøisomhed. Udt. nøVsåmm (ogsaa hørt -sómm).
Sidste Led i Navnet er, som man ser, sløifet i Bygdens Brug. Nyere
Navne af denne Art, som passe ilde ind i det ældre Navneforraad, faa ofte
finde sig i temmelig voldsomme Forandringer i daglig Tale (.jfr. Aremark
No. 70,3).
98. Myre. Udt. mý’re. — i Myrum (nørste) RB. 487. i Myrom
DN. X 88, 1410. Myrre St. 36 b. Myre 1593.’Vi- 1635. 1723 (havde
da længe været øde; det meste tilhørte Tom).
Mýrar, Flt. af mýrr f., Myr.
99—101. Strømnes nordre, mellem og søndre. Udt.
strø"mm-nes. — Straumsnes RB. 487. Strømssnes DN. II 660, 1472.
Strømss-nes VL. 28. Strømnes St. 37. 1593.Vi,Vi,Vi- 1635. 1723.
Straumsnes; se om Grunden til Navnet No. 56. Med Hensyn til den
nuv. Udtaleform er at jevnføre Tune No. 4.
102. 103. Augeberg nordre og søndre. Udt. au hér. —
Aughabergh RB. 486. Owæberig DN. II 660, 1472. Augeberge St.
36 b. Obierig 1593.Vi,Vi- Ouffueberig 1635. Ougeberg, Oueberg
1723.
Angaberg. 1ste Led mulig et Mandsnavn Augi, Sideform til Auöi,
se ovenfor S. 60. En Del af Gaarden er indgaaet i Præstegaarden, se No. 61.
104. 105. Musangen nordre og søndre. Udt. mil sangen. —
i Musangre DN. III 108, 1317. i Musanghom DN. III 482, 1423
(trykt Musaughom). Mussanger NBJ. I 25. Mußanger
1593.Vi,Vi-1635. Musangen 1723. >
Músangr. Sidste Led er vistnok angr m., Fjord, Bugt, der findes i
en Mængde Stedsnavne. Navnet tyder paa, at der engang har gaaet en Kile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
