Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. RYGGE
347
67—69. Dilling vestre, sondre og nordre. Udt. dilling. —
Dillin 1593. Dillinng 1599. Dilling 1603. Vi,Vi,Vi- Delling 1612.
Dilling med lille Stuemarch 1723.
Da cleii til Moss Herred hørende Dillingø i Yannsjøen nordenfor Dilling
i MA. paa fl. St. skrives Dillingarøy, maa Dilling være Hunkjønsord.
Forholdet mellem disse Navne er rimeligvis at opfatte saaledes, at Navnet
Dilling opr. tilhører Øen, og at Hovedbruget engang, langt tilbage i Tiden,
har været der: siden er det flyttet over til Fastlandet, med Bevarelse af det
gamle Navn, hvilket bevislig er skeet i flere Tilfælde, hvor en Gaard fra en
0 er flyttet ind paa Landet. Derefter har da den til Underbrug overgaaede
0 faaet det sammensatte Navn, og har senere som selvstændig Gaard beholdt
dette. Navnet Dilling kan tænkes at være afledet af det ved Dillevik, No.
84 i Trøgstad, omtalte Plantenavn Dilla.
70—7.3. Loken nordre, vestre, østre og søndre. Udt. lølcen.
— Logen 1593. 1599. 1603. Vi,Vi,Vi. Vi-
* Løykin, Legeplads, se Trøgstad No. 66.
70,3. Tøiet.
Maaske Feil for Taajet, der i denne Form eller i Formen Tajet er
almindeligt Pladsnavn paa Østlandet. Forklares af Aasen af Taag n.,
Kvægfold, omgjerdet Teig i en Eng (jfr. Ross under Taag) og sættes i Forbindelse
med det gamle t á n., Vei, aaben Plads.
74. 75. Lyby nordre og søndre. Udt. lybby. — Lvdebv
DN. XIII 107, 1478. Lvebye St. 38. Lybv 1593. 1599.
1603.Vi,Vi-Lyby e 1723.
Formen Lydeby i 1478 giver Anledning til at formode, at Iste Led i
Navnet kunde være lýðr, ljóðr m., Folk, samlet Folkemasse. Med býr har
jeg ellers ikke seet dette Ord sammensat; derimod findes det oftere med hús.
Ljóðhúsar er nemlig et ikke sjeldent Gaardnavn, nu mest lydende Løs
(Nesodden, Borre, Brunlanes, tidligere ogsaa i Urskog og i Bø Tim.; desuden
efter RB. 385 i Tanum S. i Bohusleu, hvor det nu skrives Løse). Mest
bekjendt er dette Navn kanske gjennem den ældgamle Kjøbstad i Vestergøtland,
som nu skrives Lødøse. Ljóðhúsar og det herværende Lyby, om dette er
af samme Oprindelse, synes at kunne betyde: Sted, hvor Folk jevnlig samles;
Stedets Brug som Thingsted, som Markedsplads eller paa anden lignende
Maade kunde da have givet Anledning til Navnet. Enkelte andre med
Ljóð-begyndende Stedsnavne stamme antagelig fra et Elvenavn Lj ó ð (Hljóð?).
76. Tøstad. Udt. tøssta. — a Þysstadum DN. VIII 279,
1405. i Þovstadhum RB. 210. Tøstad 1593. 1612. Thiøstad 1599.
Thøstad 1603. Vi-
Usikker Oprindelse; de ældste Skriftformer, som haves, stemme ikke
indbyrdes.
77. 78. Urstad søndre øg nordre. Udt. ursta. — Vresta
1593. Vrestad OG. 108. 1599. 1603.Vi,Vi- Vrrestad 1612.
Urre-stad 1723.
Sandsynlig samme Navn som Vræstadir (d. e. Uras taöir) i DN.
III 217 og VII 197, en nu forsvunden Gaard i Biri. 1ste Led indeholder
snarest et Personnavn eller et Tilnavn.
79. Nafstad. Udt. ndffsta. — Napstad Reg. 77, 1568.
Naff-stad 1593. Nabstad 1599. 1603. Vi- 1612.
* Knappsstaðir, af Knappr (Knap), der engang maa have været
brugt som Mandsnavn. I denne Brug kjendes det fra Danmark i 14de og
15de Aarh. (O. Nielsen S. 57). Fra Norge og Island kan det nu kun paavises
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
