Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
SMAALENENE
11. Refsiies. Udt. ræ*ffsnes. — Røfsnes RB. 517. Reffsnes
St. 38 b. 1593. 1603.Vi. 1612. Reffnes 1599. Refsnes 1723.
* Rifsnes?, af rif n., Rev, en fra Land udstikkende Grund i Vand.
Saaledes synes dette oftere forekommende Navn i Regelen at være at
forklare; her gaar ogsaa en Grund ud fra Jeløen udenfor Gaarden. Lydlig
muligt var at antage 1ste Led for Mandsnavnet Refr; men det vilde da
blive vanskeligt at forstaa, hvorfor man saa ofte skulde finde Refs- i
Sammensætning netop med nes.
12. Ramberg. Udt. rdmmhcér. — i Ramfnaberghum RB. 517.
Rampneborg Reg. 26, 1445. Ramber St. 38 b. Rambergh 1593.
1599. Raffnnberg 1603. Vi.
Rafnabergar, Ravnebergene, jfr. Trøgstad No. 81,5.
13. Fuglevik. Udt. fulevile-, dog ogsaa hørt f au tevik. —
Fulawiik RB. 224. 518. Fullewigh St. 38. Fulewiig 1578. Fuleuigh
1593. Fugleuigh 1599. 1603. Vi. Fuluig 1612. Fuglewiig 1723.
Fúlavík, af Adj. fúll, stinkende, jfr. Glemminge No. 39. Den brede
Bugt udenfor Gaarden er ualmindelig grund.
14. Røre. Udt. rø"re. — Rørø 1593. Røre 1599. Røere
1603.Vä- Røre (ubeboet i over 40 Aar; synes da at have ligget
under Ramberg) 1723.
Snarest maaske af røyrr m., Røs, jfr. Rygge No. 1.
15. 16. Aas søndre og nordre. Udt. ås. — i Ase DN. II
333, 1372—73. Aaß St. 38 b. 1593. 1599. Aaesß 1603.Vi,Vi.
Aas søndre og nordre 1723 (den sidste Gaard øde, lagt under
Ramberg)^
Ass, eller tidligere undir As i, efter Beliggenheden under en Aas (paa
Kartet kaldet Bjørnaasen).
17. 18. Nes østre og vestre. Udt. nes. — Neß St. 38 b.
Nes 1593. Nesß 1008. Vi,Vi,Vi.
Nes; ligger paa et bredt Nes, der skyder ud i Fjorden fra Jeløen.
19. Bevøen. Udt. bevøia. — œyna Bæðion (Akk.) DN. III 9,
1264. i Bædo, Bedo DN. V 331, c. 1410. Jfr. Beðjusund (i andre
Haandskrifter Bæðu-, Beðu-) Haakon Haakonsens Saga Kap. 228
(Fornm. s. IX 505).
Beðja f. er den bedst bevidnede Form fra MA. Er en 0 ved
Nordspidsen af Jeløen. Kunde tænkes at være det Ord Bedja, der hos Aasen
anføres med Betydning: Leie, Rede for Dyreunger, hvilket vel kunde tænkes
brugt som Stedsnavn, lige saa vel som f. Ex. Reiðr, Fuglerede (se No. 5).
19,1. Bile. Udt. Wle.
Er en lang og smal, i Enderne temmelig spids Holme nær Bevøen.
Maaske det gamle Ord bil dr m., der ogsaa forekommer i Formen bilda f,
og bruges om forskjellige skjærende Redskaber eller Vaaben, saaledes om
Lancetter til Aareladning, om Ispile (hvilket Ord har dette bi ld r til sidste
Led), om et Slags Pile af særegen Form (bildor). Sandsynligvis har
Holmen faaet Navn efter et saadant Redskab eller Vaaben paa Grund af Lighed
i Form; i Oldnorsk maa Navnet have lydt Bilda. Jfr. Bildøen i Fjeld, en
0 af lignende Form. Af samme Stamme vel Bilden i Gran og i Graven
(Bildin, sms. med vin) og maaske Bildinghædalen i Skiaaker (DN. V
289, c. 1400), hvorom Sæternavnet Billingen endnu minder. Den samme
Stamme findes formodentlig med lignende Betydning i endel islandske Steds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
