Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
20. MOSS 357
* Gasahús, af Mandsnavnet Gase (G a s i, tildels skr. Gas si), efter
Aasen endnu brugt ved Mandal og i Raabyggelaget. Forskjelligt fra det ved
Rødenes No. 13 omtalte G ås i. Gammelt Navn ogsaa i Sverige og Danmark
(Lundgren S. 61. O. Nielsen S. 29). Wittingsrød maa, om det er rigtigt
skrevet, være Hvítingsruð, af Hvitingr, den hvide, der findes som Navn
paa Fjelde, Øer, Skjær, Indsøer og Fosser, men vel her snarest skriver sig
fra Mandstilnavn (findes ogsaa en enkelt Gang som Mandsnavn, Sverres Saga
Kap. 140). Se dog »Forsvundne Navne» nedenfor.
34. Yannum. Udt. vannømm. — Vanneið (østre søndre) DN.
V 40, c. 1300. Gaarden No. 36 siges 1391 at ligge a Varnæidhe, se
ved dette No. Vanneid RB. 254. 517. Vaneidt Reg. 70, 1418—19
(paa alle de tre sidste Steder nævnt som Gaard). Vandem 1593.
Wande 1599. Wandum 1603.Vi- Wandim 1612. Wandem (PI.
Sundet) 1723.
Varneið; sees af de anførte Steder fra MA. at have været brugt som
Navn baade paa Gaarden og paa et Strøg i Omegnen. Navnet er sms. med
Bygdenavnet Varna (se S. 350 ovenfor); Varneiö vilde derfor være brugeligt
som Navn baade paa den Strækning, hvorover Folk; som kom fra de øvre
Bygder, tog overland fra Vannsjøen (Varnsjór) for at omgaa Fosserne i
Mosselven, og for denne Gaard, hvor de vel tog op fra Søen. Forandringen
fra -eið til um i Gaardnavnet maa enten bero paa Ombytning af 2det Led,
eller Gaarden har ogsaa i gammel Tid tildels været kaldet Varneimr (et
lignende Tilfælde frembyder No. 19 i Borge).
34. 1. Rod. Udt. rø. — Rwdtt NRJ. I 24. Rødt 1593. Røed
1603. Vi-
Ruð n., Rydning.
35. Dillingoen. Udt. dillingøia. — Dillingarøy DN. VI 353,
1382. Dyllingerøy RB. 486. Dvllingerøyn RB. 224 s. Dillingarøvnna
(Akk.) DN. IV 568, 1410. Dellingøenn 1557. Diillingø 1578. 1593.
Dillingø 1603.Vi- Dillingøen (PI. Kattepine) 1723.
Se den ved Rygge No. 67 fremsatte Formodning, hvorefter Dilling f.
er Øens oprindelige Navn.
36. Nore. Udt. nöre. — i Nerom (nørste; feilskrevet for
Norom) DN. VI 337, 1375. i Norom a Varnæidhe DN. IV 422,
1391. i Norom DN. XIII 144, c. 1500. Nore 1593. 1599. Norer
JN. 259. Norre 1603.Vi- Nore med N. Ødegaard 1723.
Nór a r f., Flt. af nór n., trangt Vandløb, snevert Sted i Elv eller Sø.
Kaldet saa efter Mosselven, der søndenfor Gaarden er som en smal Indsø.
•37. Patterød. Udt. pdtterø. — Paterød, Ødegaard under No.
33, 1723.
Navnet klinger som sms. med en Kjæleform af et med B- begyndende
Personnavn (Bötolfr?); Forklaringen i ethvert Tilfælde meget usikker.
38. Torbjørnsrød. Udt. tø’rberrsø. — Thorbiørnrød 1593.
Torbensrød 1723.
Gaarden er sikkert det i RB. 224 anførte Þo r b r andz r ud, og den
nuværende Skriftform urigtig. I>orbjqrn maatte have givet Gaardnavnet
Þorbjarnarruð, og s-Lyden i den nnv. Form blev da uforklarlig. I’ o
r-brandsruð sms. med det nu aflagte Mandsnavn Torbrand (Þorbrandr).
39. Gjerrebogen med Krafoss. Udt. jerrebauen. Jcrufåss. —
Krappefos Reg. 26, 1491.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
