Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. Y A ALER
361
Folkastaðir, antagelig af Mandsnavnet Folke (Folki), endnu brugt i
Sætersdalen. Om de 1723 nævnte frasolgte Brug se «Forsvundne Navne»
nedenfor.
3. Torsnes. Udt. W snes. — a Þoresnese DN. V 440, 1433.
Torsnes 1593. Thorßneß 1599. Thorsßenes 1603.’7i- Tarsnes 1612.
Efter den anførte Form fra 1433 skulde den gamle Form være
Þórisnes, af Mandsnavnet Tore (Þórir). Dette er mulig rigtigt; det maa dog
mærkes, at der findes Steder i Landet, som bevislig hede Þ ó r s n e s, efter
Guden Tors Navn (se ovenfor S. 275), og at Muligheden for en Feiltagelse
med Hensyn til Navnets Form i det anførte Brev ingenlunde kan ansees
udelukket.
4. Skaarnes. Udt. skørnes. — Skorreneß St. 10. Skaarnes
1593. Skarnnes 1599. Skarnes 1603. Vi. Scharnes 1612.
Da Gaarden ligger ved en Tverelvs Udløb, og Navnet er sms. med nes,
er der Rimelighed for i Iste Led at søge denne Tverelvs oprindelige Navn.
Der kjendes 3 Elvenavne, paa hvilke her efter Formen lige godt kan tænkes:
Skorga (se Spydeberg No. 118), Skora og Skorva. Muligt dog, at Navnet er
sms. med Mandsnavnet Skorri, se Askim No. 12.
5. 6. Strøm søndre og nordre. Udt. strómm. — Strom St.
35. 1593. 1599. Strømb 1603.
Vi,Vist raumr m., Strøm (i den her løbende Elv).
7—9. Oinbaastvet søndre, nordre og vestre. Udt.
ammåss-tvett (ogsaa hort ömbåss-). — Ambotzrud (vestre) RB. 482.
Ambadz-þueit RB. 485. Ombodtzthuedt St. 35. Ombudtzluedt 1593. 1599.
Ombusthued 1603. x/i.
Som Iste Led i dette Navn ligger det nær at antage ambáttr,
tilsvarende Hankjønsord til ambátt f., Trælkvinde (tidligere dog mulig brugt
i den videre Betydning: tjenende Kvinde). Hankjønsordet kan ikke nu
paa-vises i Oldnorsk, men findes i Gotisk.
10. Kure. Udt. kure. — Kularud RB. 482. Curød JN. 262.
Kure 1723.
* Kúluruð, hvorom se ovenfor S. 50. Navnet er altsaa ganske
forskjelligt fra Kure i Rygge (No. 18).
11. Høiaas. Udt. høi ås. — Hidas Reg. 22, 1364—65. Hedaas
1593. Hydaas 1599. Heedaas 1603. Vi. Hieaas 1612.
* Híðáss, af híð n., Dyrehi. Samme Navn i Enebak, hvor Udtalen
nu er Heiaas, og hvor man ligeledes har Formen Híðáss bevidnet fra MA.
Jfr. Rødenes No. 16. — En anden Part af denne Gaard hører til Hobøl Herred
(No. 78).
12. Flakestad. Udt. flakasta. — i Flækastadum RB. 482.
Flackestadt St. 34 b. 1593. 1599. 1603.Vi. 1612. Flachestad med
Saastad (Pl. Hæstehaugen) 1723.
* Flekastaðir skulde efter RB. være Gaardens oprindelige Navn. Er
det rigtigt, kunde Iste Led være fleki m., Flake, Flaade (endnu brugt i
samme Form, se Ross). I dette Gaardnavn kunde Ordet være indkommet
som Tilnavn til en Mand.
12,2. Saastad. Udt. såsta. — i Sodstadum (søndre) RB.
482. i Sodzstadom RB. 116. Sodstadh RB. 254. Suadestadt St. 35.
* Soðstaðir?, jfr. Rygge No. 60. I nærværende Tilfælde kunde det
være værdt at minde om, at sjóða, koge, findes brugt om Strøm og Strøm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
