Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
SMAALENENE
hvirvler i Vand, hvoraf Elvenavnet Sjoa, det hos Fritzner anførte søyö f.,
og formodentlig ogsaa det meget udbredte Gaardnavn Sauðr, Sauðar
(Saude). Af denne Stamme kunde 1ste Led her, Soö-, være dannet med
lignende Betydning. Hertil vilde det passe, at Saastad ligger ved Bygdens
Hovedelv ligeoverfor Strøm No. 5; der maa altsaa her være et stærkere
strømmende Parti i Elven.
13. Stensrod. Udt. stennsrø. — Stæinsrud RB. 481.
Stennß-rudt St. 35. 1593. Steensrød 1603.74.
Steinsruð, af Mandsnavnet Steinn.
14. Boslangen. Udt. Gasslangen. — i Botlange RB. 484.
Botlangen Reg. 23, 1437—38. Boßlengen Reg. 23, 1453. Boßlanng
St. 12. Beslanngenn St. 34 b. Boßlangen 1593. 1603.74. Baads
Langen 1723.
Botlangr, nu udtalt med den her vanlige Overgang af ti til si.
Navnet findes ellers i Annexsognet Svindal (No. 97, 6), hvor Gaarden ligger
ved Bunden af en Bugt af Sæbyvandet. Man kunde tænke sig det som
afslidt Form af Botnlangr, der med Hensyn til sidste Led kunde
sammenstilles med Navne som Midlang i Vik (i Myrlange BK. 50 b), Ryglang i
Borre, Brennlang (nu Bryllaam) i Etne. Paa nærværende Sted kan dog ikke
paavises andet, som kunde kaldes botn, end en Indbugtning i et Høidedrag.
Der kan nok ogsaa tænkes paa det «Botlangjen», der af Ross anføres brugt
i Stavanger Amt om den fjerde Mave hos drøvtyggende Dyr. Ord som magi
(Mave) findes jo brugte som Stedsnavne.
15. 16. Gylder søndre og nordre. Udt. jylldér. — Geldar,
i Gioldum (nordre, øde) RB. 482. Geldom Reg. 21, 1444. Giolden
Reg. 23, 1453. Giølder St. 34 b. Giellder 1593. 1599. Gyelder
1603.7i,7i. Gylder 1612. 1723.
Intet Navn kjendes, som kan sammenstilles med dette, uden det skulde
være Gjeldaaker i Aal (skr. Gælldakr DN. II 86). Gyllan i Horg (hvor
der er en Elv Gylla) hører neppe hid, da det AB. 45 skrives i Giellom,
altsaa med 11.
17. 18. Kaabol nordre og søndre. Udt. hø’bbel (ø mod æ).
— Kakabøle (nordre, vestre) RB. 482. 483. 192. (søndre vestre) 484.
Kackebøel Reg. 32, c. 1397. Kobbell 1593. Kaabell 1599. 1603.
Vi.Vi. Kabell 1612. Kaabel med Aasen og Solie 1723.
Kakabæli eller Kákabœli; 1ste Vokal lader sig ikke sikkert bestemme.
Samme 1ste Led har man vistnok i KakastaÖir i RB. 110 s. og 269, hvoraf
det første maa være en nu forsvunden Gaard i Røken og det sidste er
Kokstad i Gjerdrum (jfr. DN. V 383). Efter Stedernes Beliggenhed kan der
være Tale om Elvenavn; der kan vel ogsaa tænkes paa Mandsnavn (jfr. det
hos O. Nielsen S. 54 anførte gamle danske Tilnavn Kaki og de sammesteds
nævnte med Kaka- sammensatte danske Stedsnavne).
18,4. Solli. Udt. soli.
19. Kaater. Udt. M’tår. — Kotar RB. 482. Kotter Reg. 21,
1444. Raader 1593. 1599. 1603.7i. Kaater 1612. Kaatter 1723.
Kotar f., Flt. af kot n., Hytte, lidet Hus. I usms. Flertalsform findes
det som Gaardnavn ogsaa i V. Slidre, i Hitterø S. ved Flekkefjord og i
Mosterø i Ryfylke (paa de to sidste Steder nu Kaade) samt i Melhus (Kottan).
Desuden har der været Gaarde af dette Navn paa Strinden og paa Ytterøen.
20. Grav. Udt. grav. — Graff 1593. 1599. 1603-7i.
Gro f f., se Jndl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
