Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
SMAALENENE
* Sper rabotn?, vel egentlig Navn paa den her indgaaende Vik af
Vannsjøen, og givet denne, fordi man her har pleiet at kjøre Bjelker (sper rur)
ned til Vandet. Jfr. Eidsberg No. 93, 3.
30,2. Sanderod. Udt. sannerø. — Sandarud RB. 124.
Sandaruð, af san dar Flt., Sandstrækninger.
31. Hveker. Udt. veMr. — i Huikæ DN. III 159, 1333.
Hueke Reg. 22, 1364—65. Kuika RB. 272. Huege Reg. 46, 1465.
Wreek (!) St. 35. Weger 1593. Hueger 1599. 1603Vi. 1612. Wecher
med Hollougsteen 1723.
* Hvi kar, Flertalsord. Synes ellers i Gaardnavne at forekomme i
Vekato i Ullensaker, der i 16de og 17de Aarh. skrives med Hv-, og maaske
i Kvæka i Vang Hdm. (her vel Sammensætning med vin). Den eneste
lignende Ordstamme, som kjendes, er oldnorsk h vika, der ligesom endnu tildels
kvika, bruges om ustø, usikker Bevægelse, især undvigende, tilbagevigende,
og i deraf afledede Betydninger. Det er dog ikke let at forstaa, hvorledes et
saadant Ord kunde komme til Anvendelse i Stedsnavne.
32. Sønsterød. Udt. sø"nstre. — Sunsterod 1599.
Synztaruö, det sydligste Rud (vistnok det sydligste af de i sin Tid
under en bestemt Gaard liggeude; flere af de følgende Gaarde med Navne
paa -rød ligge i Virkeligheden sydligere, og Navnet kan altsaa ikke være
givet i Forhold til disse).
33. Vesetrød. Udt. vésætre. — Vesættarudh RB. 482.
Vest-rudh (!) RB. 483. Weßetterrud St. 35.
* Vésetaruð, af Mandsnavnet Véseti (brugt i Norge endnu i 16de
Aarh.).
34. Aannerød. Udt. ø’nnre. — Onderød 1612. Aanderødl723
(da øde i 13 Aar og brugt under Dillingøen i Moss S.).
* Arnaruö eller Arnarruö, af Mandsnavnene Arni eller Qrn.
34,2. Kjærsund. Udt. Içærsunn. — Kørsund RB. 482. 518.
Kiersund 1593. 1612. Kiørßund 1599. 1603.1/*. Kiersund 1723.
1ste Led kan ikke sikkert bestemmes. Efter Beliggenheden af Gaarden
Kjærnes, No. 36, bliver det sandsynligt, at Iste Led i begge Navne indeholder
det oprindelige Navn paa den mellem Gaardene indgaaende Kile af Vannsjøen.
35. Bliksøen. Udt. blé’JcJcsøia. — Blixen NRJ. I 24. Blixøen
1593. 1599. 1603.Vi.
* Bliksøy?, af blik n. Efter den Maade, hvorpaa dette Ord ellers
bruges i Stedsnavne, er der Grund til at gjette paa, at Navnet kunde skrive
sig fra noget saadant som fra en hvid Flek i et Berg etsteds paa Øen. Om
en anden mulig Forklaring se Hobøl No. 25.
35,2. Tøniinerøen. Udt. tømmerøia.
36. Kjærnes. Udt. 10mes. — Thiernes med Ødegaarden
Siaterud Reg. 13, 1585. Kiernnes 1593. 1599. Kiernes 1603. x/i.
1612. 1723.
Se No. 34,2.
37. Mosseros. Udt. mässerös. — i Mosseross DN. III 691,
1483. Moßeroß 1593. 1599. Mosßerous 1603. Vi-
* Morsaróss, afóss m. i Betydning af Elvemunding og Mors, det
gamle Navn paa Hobølelven (Mosselven), som nær Gaarden løber ud i
Vannsjøen, se ovenfor S. 352.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
