Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
SMAALENENE
68. Hauger. Udt. liauär. — Hoffuer 1593. 1599. 1603.
Vi-Hauger 1612.
* Hauga r, Flt. af ha ug r m., Haug, Høide.
69. Stanger. Udt. stangér. — Stanger 1578. 1593. 1599.
1603.Vi, Vi-
* Stangir, Flt. af stong f., Stang, der forekommer ofte i Stedsnavne,
med uvis Betydning. Jfr. Eidsberg No. 2 og Indl. Gaarden antages alm. nu,
og vel med Grund, at være det Stanger, hvor Erling Skakke 1167 overvandt
Hættesvendene under Olav Gudbrandsen og Sigurd Agnhat (skr. á Staungum
Magnus Erlingsens Saga Kap. 25, Fornm. s. VII 318; Stangir Fagrskinna
S. 184; a Stongum Sturlunga saga II 361).
70. Holm. Udt. hølm. — Hollm 1593. 1599. Hollum 1603.Vi.
Ho lmr m., se Indl.
70. 2. Breiengen. Udt. breiænga. — Bredengenn St. 35.
70,4. Nybraate. Udt. ný’brata.
71. Vestland. Udt. væ"sslann. — Westeland 1593. Vesteland,
Vestland JN. 260. 261. Westland 1599. 1603.Vi. Westeland 1612.
Wesland (PI. Brandstad, Steensrød, Slottet) 1723.
* Vestland, Vestjordet eller Vestgaarden.
72. Berg. Udt. bcerj. — Bergh 1593. Berigh 1599. Berg
1603. Vi-
73. Flesberg. Udt. flessbär. — Flæysberg DN. V 40, c.
1300. III 159, 1333. Flætzbærgh DN. III 382, 1394. Flidtzberg
1593. 1599. Flidzberg 1603 Vi- Flidsberg (PI. Stuberød, Hougen,
Udengen) 1723.
Efter de ældste Kilder skulde den gamle Form være Fløysberg, der
bliver vanskeligt at forklare, da fløy n., Fartøi, neppe giver nogen rimelig
Mening i denne Forbindelse. Det er dog vel mindre sandsynligt, at
Fløysberg er unøjagtig Skrivemaade for Flesberg, af fles f., Skjær, i den ved
Rygge No. 52 antagne Betydning. Faa den sidste Maade bør man nok
forklare Flesberg paa Eker og i Numedal (der nu Sogne- og Herredsnavn). —
Gaarden kan oprindelig være en Del af Berg.
74. Bostad. Udt. rø\ssta.
* Ruðstaðr, se Spydeberg No. 15.
75. Ven. Udt. vænn. — i Vin (sønste, vestre) RB. 482.
Weenn 1578. 1593. Werænn (!) 1603.Vi. Havde 1723 i over 40
Aar været øde og Underbrug til Berg.
Vin f. Er det Ord vin. der saa ofte findes som sidste Led i meget
gamle Gaardnavne (se Indl.). Usins. har man det som Gaardnavn paa fl. St.,
søndenfjelds i Løiten og i Stange, sædvanlig urigtigt skr. Veen; endnu oftere
forekommer det i FlertaIsformen Vinjar, nu oftest Vinje.
76. Vaaler Præstegaard. — Dens gamle Navn var Kioss efter
RB. 481 og DN. IV 377, 1370. I RB. 482 nævnes ogsaa et Øvre
Kjos, som ikke hørte til Præstegaarden (formodentlig senere indgaaet
under denne). 1723 omtales Kioss som Underbrug til Præstegaarden
(maaske Misforstaaelse).
Kjóss m., se Indl. og No. 22 ovenfor. Her vel i Betydning: Sænkning,
lavtliggende, af Høider omgivet Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
