Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 SMAALENENE
63. Daler. Udt. dælcér. — i Dalum RB. 123 483. Daller
1624. Dalen (!; PI. Wildschoug) 1723.
Dal ar eller Dalir, Flt. af dalr m., Dal.
63,3. Vildskog. Udt. vi’Uskau.
Se Vaaler No. 135, 10.
64. Riser. Udt. rVsd&r. — a Risum DN. V 67, 1325. RB.
126. Riißer 1624. Riiser (Pl. Steentorp, Mielpip) 1723.
Risar, af ris (bris) n., Kratskov; jfr. Trøgstad No. 6.
65. Rygge. Udt. rygge. — a Regghini DN. V 67, 1325. a
Ræggini RB. 126 s. Reginn 1624. Rigem med Rige Ødegaard
1723.
Reggin, sms. med vin. Der gives nok enkelte Ord, som efter Lyden
kunde tænkes som første Led her, saaledes regg (hregg) n., Storm med
Regn, og rqgg f., svarende til Nutidsordet Ragg n. (f. Ex. paa Gjeder), men
disse Ords Betydning synes at passe lidet i et Stedsnavn som dette.
Vokalforandringen i 1ste Stavelse i den nuv. Udtale er paafaldende; men der kan
ingen Tvivl være om, at denne Gaard er det gamle Reggin.
66. Holstad. Udt. liölsta. — i Ludri RB. 123. Luer 1624.
Lur 1723.
* L ú ð r m., brugt i det gamle Sprog, som det synes, om en Stok, særlig
om en udhulet Stok i forskjellige Anvendelser (deraf bl. a. «Lur» om et
Blæseinstrument af Træ), se Fritzner under Ordet. Findes oftere i Stedsnavne,
saaledes om Fjeldtoppe (Luren i Fiatanger). Som Gaardnavn eller Pladsnavn
har man det paa temmelig mange Steder i Formerne Lur, Luren, Lure (Flt.
eller Dativform i Ent.). Særlig er at mærke Lur i Vaale Jb., Lure i Grue
(i Ludrum RB. 468) og Lure i Høiland (her sikkert Flt.). Herhen hører
ogsaa Lure ovenfor No. 47,2. Navnet Holstad har Gaarden faaet ganske
nylig, formodentlig efter en Gaard af dette Navn i en anden Bygd.
67. Bære. Udt. bce’re. — Bærorud RB. 124. Berorud DN. V
305, 1403. Bererud Reg. 71, 1403. Berrerudt 1520. Bærøe (PI.
Kienslie, Aare, Kubestad) 1723.
Beruruð. Man kan her være i Tvivl, om 1ste Led er Elvenavnet
Bera eller det ligelydende Kvindenavn. For det sidste kunde især
Sammensætningen med ru S tale, uagtet det neppe nu kan paavises brugt i Norge
efter 9de Aarh. (Skallagrims i Norge fødte Hustru i Egils Saga). — Her i
den sydligste Del af Hobøl synes Navne paa -r u ð alm. at udtales -re, ligesom
i det søndenfor liggende Vaaler, medens man i den nordlige Del siger -ru.
67. 1. Grønlund. Udt. grø’milunn.
Jfr. Spydeberg No. 96,1.
68. Tønnerud. Udt. tennere. — Þynnyrud DN. I 410, 1398.
Þyrniruð, antagelig af þyrni.n., Sted bevoxet med Tornebuske, jfr.
Spydeberg No. 55.
69. Askerud. Udt. asskere. — Askerød JN. 262. Ascherød
1723.
Formodentlig Askaruð, der snarere er at forklare af det paa Østlandet
i MA. ikke ualmindelige Mandsnavn Aski, end af Trænavnet Ask. A ski
er vel opr. Kjæleform af et med As- sms. Navn, hvis andet Led har begyndt
med g; Asgautr er det, man nærmest maa tænke paa.
70. Slutningen. Udt. stu"tiningen.
Sikkert nyere Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
