Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
RETTELSER OG TILLÆG
S. 68 L. 10 f. n. Boelsen 1. Boelsem.
S. 77 L. 20—21 f. o. Solberg ytre 1. Soelberg ytre.
S. 82 L. 18 f. o. 1723 1. 1723.7*.
S. 83 L. 2 f. n. 1723 1. 1723.>/4.
S. 84 L. 19 f. o. Det paa Island ofte forekommende Fjeld- og Gaardnavn
Búrfell tyder paa, at ogsaa det norske Buraas nok tildels kan forklares
af blir n., et Bur.
S. 88 L. 11 f. o. 1723 1. 1723.V4.
S. 91 L. 6 f. o. Bæklins 1. Bækhus.
S. 91 L. 14 f. o. i Grønasunde RB. 167 1. i Grønæsunde RB. 167 s.
S. 93 L. 13 f. n. 1600 1. 1604.
S. 103 L. 1 f. o. 72 ]. 72. 73.
S. 103 L. 17 f. n. 1723 1. 1723. V*-
S. 104 L. 23 f. n. Øfwerskougen 1. Øfwerbyeskougen.
S. 106 L. 16 f. n. 1604 1. 1604.1/,.
S. 106 L. 5 f. n. Haakon Haakonsens Saga (Fornm. s. IX 223. 349) 1.
Haralds-sønnernes Saga (Fornm. s. VII 223. 349). — Linastaðir er mulig at
forklare af et Mandsnavn Lini, der findes paa svenske Runestene fra
Helsingland (Liljegren, Run-Urkunder No. 1065. 1067), oldhøitydsk Lino.
Mandsnavnet er dannet af Adj. linr, lind; der har formodentlig været
ogsaa et tilsvarende Kvindenavn Lina (SB.).
S. 114 L. 18 f. n. S. 63 1. S. 61.
S. 115 L. 8 f. o. Wattwed 1. Wathwedt.
S. 116 L. 4 f. n. Tita 1. Tita.
S. 123 L. 14 f. o. 1723 1. 1723-74.
S. 132 L. 1 f. o. 1723 1. 1723. Vi.
S. 133 L. 20 f. o. Elin 1. Elin.
S. 136 L: 2 f. o. og nordre 1. nordre og vestre.
S. 141 L. 20 f. o. Morthuedt 1604 1. Morttuedt 1604.
S. 141 L. 3 f. n. Efter (nordre) tilføies: og i Finnastadhom.
S. 148 L. 24 f. o. Det er muligt, at Raunáss her er den opr. Form
(Betydning da: Rognaasen, af raun f., Rogn). Overgangen til aa i lste
Stavelse ved Indflydelse af den følgende Stavelses Vokal kunde være
indtraadt saa tidlig, at den sædvanlige Overgang af raun til Rogn derved
hindredes.
S. 148 L. 4 f. n. Spestad mulig opr. Spjótsstaðir eller Spjótastaðir, af et
Mandsnavn Spjótr eller Spjóti. Spiutr forekommer paa en Runesten fra
Sødermanland, og Spioti brugtes i 17de Aarh. i Dalarne (SB.).
S. 152 L. 17 f. n. Eyðiruð 1. Øyöiruö.
S. 156 L. 10 f. o. Biønnestadt 1604 1. Biørnnestadt 1604.
S. 166 L. 6 f. n. Oustbye 1604 1. Oustby 1604.
S. 186 L. 7 f. n. Sønavnet Øyji har man vel endnu bevaret i «or vatnenom
Øygia* i DN. I 445, 1408. Da Indsønavne undertiden findes
sammensatte med -staðir (jfr. Spydeberg No. 64), er der vel Grund til at
for-■ klare Gaardnavnet Øiestad No. 109 her i Ømark af Sønavnet, hvorefter
Øyjastaöir vil blive den oprindelige Form. Dette bestyrkes derved,
at Præstegaarden i Aremark Sogn, No. 18, i Matr. 1723 kaldes
Arre-stad (d. e. A r a s t a ð i r), hvilket vel her rimeligst udledes af Søens
Navn A r i.
S. 191 L. 18 f. n. Rettes efter, hvad der er anført under Rettelsen til S. 186
L. 7 f. n.
S. 199. I Noten nederst skal staa 7—16 istedetfor 6—16.
S. 200 L. 13 f. o. Risum er vel Dativform i Flt. af risar (hrisar), jfr. Torpum
No. 15 i Berg, ikke sms. med heimr.
S. 213 L. 9 f. n. Det her anførte Bekkiarmot maa være det i DN. XI 514
nævnte Beckymøde, der maa være at forstaa som Egennavn.
S. 221 L. 17 f. o. 71,2 1. 70,3.
S. 234 L. 12 f. o. Rudningr 1. Ruðningr.
S. 243 L. 9 f. n. Eyðibýr 1. Øyöibyr.
S. 262 L. 14 f. n. Med Singlø er ogsaa at sammenstille Singelstad og
Singelsæter i Tysnes, i hvilke Navne der udentvivl stikker et Elvenavn Singla.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
