Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. S VEEN
109
56, 13. Aastø. Udt. a sta.
Strax nordenfor Udløbet af en Elv. Maaske * A (r) s t o ð, d. e.
Landingspladsen (stoð f., Indl. S 80) ved Elven. Her er da 2(íet Led i Udtalen
blevet sammenblandet med -stad (-s t a 5 i r).
56, 14. Nordbø. Udt. no’-rbø.
56. 15. Skiftestad. Kaldes ma’rJgå.
Er vel Ordet Skiftestad m., Skiftested, Station (Aasen).
57. Lyngholinen. Udt. lynghalmen. — Løngholm 1668.
Longbolmen 1723.
58. Rødmyr. Udt. rø’gmt/r. Efter Lensmanden ry’grhyr. —
Rødmyr 1563. 1668. Rydmyr 1723.
Betyder: den røde Myr. Adj. raud udtales nu i Sveen «raug», se
Vidsteen S. XII.
58,2. Søllesviken. Udt. sø’llesviJçå.
Søllesvik(en) findes ogsaa i Aakre Sogn i Skaanevik (efter
Postadressebogen) og i Tysvær. O. R. har i en Anmærkning til dette Sted gjettet paa
*S011aus-, solløs, uden Sol, som Iste Led. Med den nuv. Udt. stemmer det
bedst at gaa ud fra Afledningen * Solløysa f, Mangel paa Solskin, Sted uden
Sol, der kjendes som Stedsnavn t. Ex. i N. Eker og i Osen i Bjørnør; se
Thj. VSS. 1891 S. 180. Jfr. Bd. I S. 210. III S. 196 V S. 298. XIV S. 2.
* Solløy8- er blevet til * Solløs- og dette ved Vokalassimilation til * Sølløs-,
Sølles-,
50. Yandeskog. Udt. vandasJcög. —• Vandscboug 1610. 1612.
Vandeschov 1668. Wandeschog 1723. ’
*Vandaskógr, afvqndr m, Kjæp, myg Kvist, og s k ó g r m., Skov.
Det betyder altsaa en Skov, hvor der kun voxer Buske, eller vel snarere en
Skov, hvor man kan hugge myge Kviste. Det falder da i Betydning sammen
med Vandogg i Eidsberg (Bd. I S. 137) og Vandved i Herø (af viðr m.,
Skov). Et beslægtet Navn er Vannøen i Karlsø. Se Bd. XVI S. 102. Jfr.
ogsaa Vannes i Skaanevik (GN. 96).
60. 62. 31ølstre nordre og søndre. Udi. møllstre. I
Valestrand skal siges mønnstre — Monstre NRJ. II 525. Mønster NRJ.
II 415. Mylster NRJ. III 335. Molster NRJ. III 376. Møgster 1563.
Møstered 1567. Molsetter 1610. Mølster 1612. Søndre Molstre 1661.
Nore Mølstre 1668. Nordre og Søndre Mølstre 1723.
* M y n s t r. Ligger ved en lang, smal Vik, som nu efter Gaarden er
kaldet Mølstrevaagen (jfr. GN. 61). Navnet tilhører udentvivl opr. Fjorden.
N. Fjordn. S. 65 sammenstilles det med Gaardnavnet Møst (af Mynstre AB.
71) i Frei, ogsaa vist opr. Navn paa en smal Vik, og med Mønstret, en Vik
sydligst i Øieren i Trøgstad. Af uvis Oprindelse. Det tør være meget
tvivlsomt, om der er nogen sproglig Forbindelse med Fjordnavnet M i s t r, som
har efterladt sig Spor i Mistij’orden sydligst i Hevne og i Misten og
Mister-øen i Nordtolden, udt. Møsst-, Se Bd. XVI S. 247. XIII S. 348. Derimod
er der mulig sproglig Sammenhæng mellem Fjordnavnet Mynstr og Ønavnet
Monstr, M o s t r, nu Moster, i Finnaas (se dette). I Mølster i Voss (GN.
46), skr. i Mylsstre 1387, er -1- oprindeligt.
61. Mølstrevaagnes. Kaldes rij’vären. Ogsaa opg. kaldet
rý’varsnese. — Mølstrevaagnæsset nylig ryddet Plads til Nordre
Molstre 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
