Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
SØNDRE BERGENHUS AMT
Daglignavnet er udentvivl meget gammelt, sms. med v a r ð i m.,
Sideform til v a r ð a f., Varde, Opstabling af Træ eller Sten, til Afbrænding som
Signal (Indl. S. 84); der Andes nu Fyr paa Ry varden. Ved Forklaringen af
lste Led Ry- er at mærke, at Stedet ligger lige nordenfor Amtsgrændsen, som
her falder sammen med den gamle Grændse mellem Rygjafylki
ogHorða-f y 1 k i. Derfor turde man mulig forklare Ryvarden af*Rygjavarði, sms.
med Folkenavnet Ry gi r. Navnets Enstavelsestone vilde stemme godt med
et sammendraget, opr. tostavelses Forled. Eller Ryvarden kunde være
opstaaet af *Rívarði, med Overgang fra i til y mellem r og v, hvormed kan
sammenlignes, at «revja» i Søndhordland udtales «røvja». *Ri- kunde være
en Sideform til den Stamme R é- (beslægtet med Folkesprogets Rjaa, Ryaa m.,
Kornstaur, se Ross), som i Stedsnavne synes at betyde Grændselinie, og som
vel er opstaaet af *Reh-, vexlende med *Rih- (jfr. glsvensk ri f., Stang),
og staar i Aflydsforhold til oldn. *rá f., Raa, Grændselinie (Indl. S. 69).
Navnet vilde da betyde: Grændsevarden, og være at sammenstille med en
Række Navne, som nu begynde med Re- og synes at kunne sigte til
Grændse-forhold; se nærmere om disse NE. S. 187. 329 f. samt Bd. VI S. 180. XIII
S. 86. Fra Sagalitteraturen kjendes et andet gammelt Navn paa Ryvarden,
nemlig Flókavarði (<]>ar mœtist Hqrðaland ok Rogaland»
Landn. 28. Fornm. S I 236), som skal være opkaldet efter F 1 ó k i, en af
Islands Opdagere.
63. Afløipet. Udt. avløipe. — Afløbet 1723.
Findes ogsaa i Fitjar (GN. 18, 2), i Sulen og i Askvold (AAøb). Et Ord
Avløype n. er ikke opført i Ordbøgerne. Betyder maaske: et Sted, hvor man
lader noget «løypa av» (jfr. løypa Timber, nedstyrte Tømmerstokke; lade et
Skib «løbe af» Stabelen).
64. Neset. Udt. næ’s&. — Nesset 1723.
65. Skaaleskog. Udt. slcalasJcóg. — S. Kalveskov (I) 1661.
Schalleschoug med Hougene 1723.
*Skálaskógr, af skáli m., som i Oldn. bruges dels om en Hal,
et stort Værelse, dels om særskilte, til forskjelligt Brug bestemte Huse ved
Siden af det egentlige Vaaningshns og om Huse langt fra Gaarden til
midlertidigt Brug (Indl. S. 74). Navnet kan betegne en Skov, hvori der er en
saadan Bygning, eller som hører til et Sted, der har Navn efter en s k á 1 i
(jfr. Kvinnherred GN. 82).
66. Strømmen. Udt. straumen. — Strøm 1723.
Ved den smale «Strøm», som forbinder Viksefjorden med Havet.
67. Strømsvold. Udt. straumsvådl. — Strømsvold 1661.
Strømswold med Sandwig 1723.
•Straumsvollr, af straumr m., Strøm (jfr. GN. 66), og v q 11 r
m., Vold.
68. Tveitestøl. Kaldes tveitadne.— Thvederstoel 1661.
Twede-støel 1723.
Daglignavnet er Flt. i best. Form af J v e i t f., se Indl. S. 83.
69. 70. Tikse vestre og østre. Udt. vi^Tclcse. — Vixe NRJ. II
414. 415. Vester Vixe, Øster Wixøe 1661. W. Wixøe, 0. Wixøe
med Dahlen 1723.
Paa Nordsiden af Viksefjorden; paa Sydsiden ligger Vikse «søndre»,
Skaare GN. 11. Navnet er af O. R. sammenstillet med Viksen i Sund (GN.
18), der er Ønavn og henviser til en gammel Form * V i x a f. Her synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
