Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. FINNAAS
127
Gaardenes Navne: 41. Huse. Udt. hiVsa. — Huuse 1567.
Husse 1610. Huuse 1668. Huusse 1723.
Se Kvinnherred GN. 12.
42. Holme. Udt. Mime. — Holme 1610. 1668. 1723.
* H o 1 rn r m., Dat. * H o 1 m i, se Indl. S. 56. Navnet kan have Hensyn
til en liden Holme udenfor Gaarden. Samme Navn i Alversund (GN. 10).
Jfr. Tysnes GN. 13.
43. Tjong. Udt. Içang. — Tøanger NRJ. II 526. Thiøanger
1563. Tioannger 1567. Tiøanger 1610. 1612. Tiung 1668. Tiong
1723.
* P j ó a n g r. Navnet tilhører udentvivl opr. Tjongspollen, i hvis Bnnd
Gaarden ligger. Det er sms. med angr m., Fjord (Indl. S. 42); se N. Fjordn.
S. 72. lste Led synes at være þ j ó n., det tykkeste af Laaret, Folkesprogets
Tjo n., den bagerste Krumning paa en Ljaa eller Sigd, den krummede Ende,
som bindes fast til Skaftet (Aasen). Denne sidste Betydning kunde foreligge
her. Nær Tjongspollens Bund gaar en liden Vaag ind mod Øst, der danner
en lignende Vinkel med Tjongspollen som den, «Tjoet» danner med Ljaaen.
Navnet findes ogsaa i Rødø,~ skr. Tyong OE. 18; se Bd. XVI S. 169, hvor
ogsaa en ældre Form *[>j óðangr ansees for mulig.
44. Vike. Udt. vVJca.— i Vigwm NRJ. II 526. Wiicke 1563.
Wiigenn 1567. Viigh 1610. Vige 1612. Viche 1668. Wiehe 1723.
* V t k r, Gen. * V i k a, Flt. af v i k f., Vik.
44. 2. Gisøen. Udt. jissøino. — Gioss 1610. Nordre
Gields-øen 1668. Nordre Gisøen 1723.
Ønavnet kjendes ogsaa fra Fitje (jfr. GN. 29 Gisøsund). Det er ialfald
her i Finuaas paa Grund af de ældre Skriftformer vistnok at adskille fra
Gjesøen (Bd. VIII S. 37) og Gjøssøen, som tildels kan forklares af
Mandsnavnet G e i t i r (PnSt. S. 87). Noget sikkert Bidrag til Forklaringen kan
jeg ikke give.
45. Skipevik. Udt. sjipavifø. — Schibevig 1668. 1723.
Af Skip n., Skib.
46. Espevær. Udt. ø’sspevcer. — Espewer NRJ. II 526.
Espeuer 1563. 1610. 1612. Espeweer 1668. Espever 1723.
* E s p i v e r, af espi n., Sted, bevoxet med Asp (Indl. S. 31. 88), og
ver n., Vær (Indl. S. 86). En liden Øgruppe, «der er vigtig ved det her
faldende betydelige Vaarsilde-Fiskerie» (Kraft1 IV S. 513).
46,4. Garviken østre. Udt. gdrvíJgó.
Her skal Grændsen have gaaet mellem Gaardens Indmark og Udmark,
Derfor rimeligvis at forklare af Gard m., Gjerde. Jfr. Bd. III S. 201, hvor
Garvik i N. Odalen, i V. Slidre, i Seljord og fl. St. er forklaret af g a r ð r
m., Gjerde eller Gaard. Navnet findes sgsaa i Os (GN. 56, 2). — Noget
Garviken «vestre» kjendes ikke.
46,6. Oken. Udt. ó’Jgen.
Mulig bør der mindes om Oke m. (med lukt o), som i Søndhordland
bl. a. betyder: Hjørnetræ i et Led (Vidsteen). Dette Ord har dog
Tostavel-sestone.
47. Vestvik. Kaldes Icalavågsnese. — Veswigen 1668.
West-vig 1723.
Daglignavnet er sms. med GN. 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
