Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
48. 49. Lekven ytre og indre. Udt. læskkvenn. — pa Lekuene
NRJ. II 531. Leckuenn 1563 Lequam 1610. Ytre og Indre Lequen
1668. Ytre og Indre Leqven 1723.
* L e i k v i n, srns. af 1 e i k r m., Leg, og vin; nærmere Oplysninger i
Indl. S. 64 f. Navnet findes i dette Amt ogsaa i Ulvik (GN. 49) og i Voss
(GN. 47).
50. Moberglien. Udt. mo’bärlid. — Lien 1668. 1723.
51. 52. Moberg ytre og indre. Udt. mobcér. — a
Modha-berghe DN. XII 35, 1308. Modobergh BK. 54 a. Mooberg OE 145.
Morbierg NRJ. II 531. [Morbergh NRJ. II 532. Moebergh NRJ. II
533.] Moberg 1563. 1610. Ytre Moberg, Indre Moberig 1668. Ytre
og Indre Moberg 1723.
*Móðuberg. Iste Led er antagelig m ó ð a f., Elv, brugt, som det
synes, især om større Elve. Det sigter vel derfor her snarere til Bygdens
Hovedelv, Oselven, end, som O. R. (NE. S. 161) har tænkt paa, til den noget
nærmere liggende, men ubetydeligere Elv, som gaar fra Ulvenvandet til
Os-elvens Udløb. Sandsynlig sammensatte med det samme Ord ere Moum, GN.
19 i Borge Sml., som NG. I S. 270 formodes at være opstaaet ved
Sammensmeltning af to Nabogaarde, M ó ð e f j a og * M ó ð e i m r, og Bygdenavnet
Móð(h)eimr i Buskerud. I disse Navne er móða f. brugt om de sture
Elve Glommen og Dramselven. Her i Os tør man mulig tænke paa M ó ð a,
anvendt som Elvenavn. Om andre, mindre sikre Spor af det samme Forled
se Bd. I S. 270. XIV S. 361. 390, jfr. Bd. XV S. 71.
53. Ulven. Udt. tilvenn. — Vlffuenn 1610. Ulven 1668. 1723.
* Ul fin, sms. med vin f. Det er vistnok muligt, at lste Led kunde
være Dyrenavnet ul fr m., Ulv; da der i Gaardens Omegn findes meget Hjort
og Ren, har der vel i ældre Tid her ogsaa været Ulv. En anden Forklaring
ligger dog vel saa nær, af al fr m., Grus (Indl. S. 41); blandt de ikke faa
Gaarde i Landet, som have dette Navn, skrives nemlig enkelte, der nu
udtales med U-, paa flere Steder i MA. Aul(f)uin (Bd. III S. 23. IV, 2 S.
127), hvilket tyder paa denne Oprindelse (jfr. ogsaa Bd. I S. 399). Navnet
er dog maaske ikke overalt af samme Oprindelse.
53,6. Vaksinen. Udt. vakksinen. [Skal ogsaa udtales med
Hovedtonen paa 2den Stavelse. Kaldes ogsaa træ’e eller tilventræe]
Paa den nærliggende Ulven Exercerplads har man meddelt mig, at
Navnet opr. skal have været * Vagt-Siden og, ligesom GN. 53, 9, der ligger
paa den anden Side af Ulvenvandet, have Hensyn til en paa Stedet udsat
Vagtpost. Hvis dette er rigtigt, har Navnet opr. lydt * vaktXßi’n, eller
* va’k(t)sinn (jfr. Udtalen af GN. 69 og GN. 6), hvilket ved en Misopfatniug
af dets Oprindelse (hvortil det fremmede Ord Vaccine, med 2den Stavelse
hetonet, kan have givet Anledning) er blevet forstaaet som en opr. trestavelses
Form. Eller sigter Navnet til en Vaccinationsstation paa Stedet?
53,9. Yagtdalen. Udt. vakktdalen.
54. Kuven. Udt. ku enn. —• Kornuin BK. 64 b. 65 a. Quem
NRJ. II 531. Kwffuenn NRJ. II 582. Kuuenn 1563. Kuffuenn 1610.
Kuven 1668. 1723.
K o r n v i n, sms. med vin f. Iste Led er korn n., Korn. Navnet
kan i Betydning sammenlignes med Fjelberg GN. 72. Til Lydudviklingen
kan jeg intet direkte Sidestykke anføre. Vokalen -u- maa sikkert skyldes
det følgende -v- ligesom maaske i frgd. GN. Efterat Korn vin var blevet
til *Kun(n)vin, kunde heraf videre ved Dissimilation (Indl. S. 21)
udvikle sig den nuv. Udtaleform.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
