Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. SUND
ning af noget glimrende, blinkende; jfr. det mythologiske Stedsnavn Glasir.
Et Stykke indenfor Gaarden falder der ud en Elv, som kommer fra et lidet
Vand. Efter Sttdsforholdene ligger det temmelig ijernt at antage, at 1ste
Led i Navnet egentlig har betegnet denne Elv eller dette Vand, saaledes som
formodet NE. S. 74 Bd. IV, 2 S. 100. Snarere har vel Gl es nes Hensyn til
Gaardens høie og frie Beliggenhed mod Syd. Jfr. det østlandske Gaardnavn
Glosli (til Folkesprogets glosa, at lyse, tindre, glimte).
33, 1. Elven. Udt. æ’lven (!).
33.2. Haugene. Udt. hauane.
33.3. Storegaren. Udt. stö’regaren.
33,7. Haugen. Udt. hau’en.
33,11. Tuen. Udt. tú o (1).
33, 13. Garen. Udt. garen.
33, 16. Midgaren. Udt. mtddgaren.
34. 35. Golten øvre og nedre. Udt. gølta. — Golt NRJ. Il
518. Galthe NRJ. III 428. Galtt 1563. Goltt 1563. Goltenn 1567.
Galtenn 1610. Goltenn 1620. Øfre Golten, Nergolten 1667. Øfre og
Nere Golten 1723.
Gaarden ligger paa en egen 0. «Udtalen tyder paa ubestemt
Flertals-form, men afgjør intet med Hensyn til Kjønnet. At Øen skulde have hedet
* G o 11 r, er vel lidet rimeligt.» O. ß. Kanske er * G (j 11 r, d. e. Galten,
der kjendes som Skjærnavn og Fjeldnavn, men ikke som Ønavn, opr. Navn
paa den langstrakte Høide, som opfylder en stor Del af Øen. En
Flertals-form * Goltar istedenfor * Gel tir kan sammenlignes med Koste, GN. 6 i Tys
nes, som synes at være ubest. Flt. af k o s t r m. (Flt. k e s t i r). Mindre
Øer ere ofte benævnte efter Fjelde; jfr. t. Ex. Hjelmen, GN. 48 i Fitjar, og
Horge, GN. 24 i Austevold.
36. Selstø. Udt. sællstøa. — Selsted NRJ. II 513. Selstade
NRJ. III 427. Sielstad med Heyde øde NRJ. IV 475. Selstadt 1563.
Selstaid 1567. Selstadt 1610. Sellstød 1620. Selstøed 1667.
Sel-støe 1723.
* S e 1 s t Q ð f., sms. med s t q ð f., Baadstø (Indl. S. 80). Sidste Led er
efter O. K. «kanske Dyrenavnet seir m., Sæl». — Heyde er heiör f., Dat.
heiði (Indl. S. 68); jfr. Heiemark, GN. 54 i Austevold.
37. Tveite øvre. Kaldes ø"sttveita. — [Østwet NRJ. 11 513.
Østetwet NRJ. II 425 ] Ystetweidt NRJ. IV 475. Østved 1667. Øfre
Tvedt 1723.
Flt. af ]) v e i t f. (Indl. S. 83). Daglignavnet er vel sms. med Superla
tiven øvst, neppe med ý z t r, yderst, som Formen fra 1535 kunde tyde paa.
Ligger høiere end GN. 38 og lidt længere ude ved Tælevaagen.
37, 1. Kvithaugen. Udt. lcvtthauen.
37,3. Stikholmen. Udt. stekhalmen.
En Holme i Tælevaagen, ved hvilken Karterne angive Ankerplads. 1ste
Led er vistnok oldn. stik n. Flt., Folkesprogets Stik n. (med aabent i), Pæl,
nedrammet i Vand, Fortøiningspæl (se Koss).
37,9. Myren. Udt. mý’ra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
