Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
38. Tveite midtre. Kaldes mittveita. — Medtwet NRJ. II
513. [Mittwit NRJ. III 426.] Midtweidtt NRJ. IV 475. Methuedt
1563. Mittved 1667. Mittvedt 1723.
39. Tæle. Udt. tæle. — pa Tellum NRJ. II 513. Tiellæ NRJ.
III 426. Thelle med Hvalvaagen Tellewog NRJ. IV 474 f. Thelle
1563. 1610. Telle 1667. Tæle 1723.
Enestaaende Navn. Vistnok opr. Navn paa Tælevaagen, hvis gamle
usms. Navn kan have været *Tælir m., afledet aftál f., List, Besnærelse;
jfr. tæla, at overliste, besnære, tálgrqf, tæligrqf f., Faldgrube. Den
dybe og smale Tælevaag, som næsten helt afskjærer en større Halvø, kan
have faaet Navn deraf, at Vaagen let kan forvexles med et Sund; jfr. Taule,
GN. 71 i Manger. Her lader ofte Hvalen sig narre til at gaa ind (jfr. NRJ.
IV 474).
39,6. Nygaard. Udt. ny’gar.
40. Nipen. Udt. nVpa (!). — Vnder nip NRJ. II 513 f. paa
Nipenn, vnder Nipenn NRJ. III 427. Nypp med Kydøen NRJ. IV
475. Nip 1563. Nup 1567. Niben 16Í0. Nippenn 1611. 1620.
Nippen 1667. Nipen 1723.
*Undir Nipu, «Præpositionsnavn» (Indl. S. 16 f.). Har Navn efter
en ikke synderlig høi Fjeldtop med bråt Fald paa den Side, som vender mod
Gaarden. Denne Fjeldtop har saaledes passende kunnet kaldes en Nipa f.
(se Aasen), oldn. gnipa f., steilt Fjeld. Nipen er ogsaa Navn paa en Gaard
i Hosanger (GN. 70). — «Kydøen» (af k i 8 n., Kid) er vistnok den noget
nordligere, nær Herredsgrændsen liggende Kjeø.
41. Spilde. Udt. spi’lda. — Spielle NRJ. II 513. Spillenn
NRJ. III 427. Spiilde 1563. Spilde 1567. Spielde 1610. Spilde
1667. 1723.
•Spildar Flt. Samme Navn er Spilde i Granvin (GN. 89), som i MA.
er skr. Spildar (Akk.), i S pil dum. Navnet er afledet af spjald n.,
som i det gamle Sprog betegner en Tavle, firkantet Plade, til forskjelligt
Brug, hvoraf det nyere Spjeld (se Bd. II S. 79. XV S. 326); dette Ord
foreligger i endel sms. Navne, se Lindaas GN. 87. Jfr. Spjell, GN. 28 i Fjeld.
Beslægtede Navne ere Spilderen i Melø og Spildra, Navn paa et Skjær ved Vega
og paa en ø i Malangen (Bd. XVI S. 178). »Spildar forudsætter et Ord
»spildr f., Gen. »spildar, eller »spildi n. (Flt. Spildar, jfr. Indl. S 12),
som maa have betegnet noget spjeldformet, mulig: noget i et retvinklet Hjørne
ndløbende. Med dette »spildr eller " s p i 1 d i synes Spillum i Klingen (af
•Spildhamarr, skr. Spildam NRJ. III 219) at være sms.; Spillum ligger
ved en Berghammer, som stikker frem i Fjorden i en næsten ret Vinkel.
Spilde i Sund kan fra først af have omfattet hele Strækningen mellem
Korelen og «Pollen», idet Kaarevik (GN. 42), som ogsaa ligger her, synes at
være en yngre Gaard; at Spilde engang har strakt sig saa langt, synes at
fremgaa deraf, at en Holme inderst i Pollen efter Karterne heder «Spilholmen»
(vel af *Spildaholmr, sms. med Gaardnavnet). Den nævnte Strækning
begrændses baade i N. og i S. af vinkelformede Nes; særlig Opmærksomhed
fortjener i denne Forbindelse den temmelig store Landtunge, som stikker frem
i en omtrent ret Vinkel og deler «Pollen» inderst inde i to Arme. Paa Spilde
i Granvin bestaar Indmarken af Moræner, som ere gjennemskaarne af dybe
Furer og tildels løbe ud i spidse Hjørner. Ogsaa der synes saaledes den
forudsatte Betydning af det til Grund liggende Ord * s p i 1 d r eller * s p i 1 d i
at passe.
41, 1. Bøen. Udt. bødn.
41, 4. Haugene. Udt. hau ane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
