Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31. HERLØ
383
32. Misje. Udt. mø"ssjø. — Medsiø NRJ. II 502. Misiø NRJ.
III 433. Midsiø NRJ. IV 475 (henført til Fjeld S.; jfr. ovenfor S.
278). Missie 1563. Midsiø 1567. Midtzøe 1610. Midsiø 1620.
Mißøe 1667. Mitziøen 1723.
Med denne 0 begynder «Øgaarden» (øi’garen, ha’vgareri), den yderste,
sammenhængende Ørække i Herlø og Manger. Misje ligger mellem Sotrens
Nordspids og Toftøen i det meget benyttede Løb, som her forbinder
Hjelte-fjorden med Søen udenfor. Denne Beliggenhed kunde henvise til en
Forklaring af * M i ð s j ó v a f., der logisk maatte forstaaes som «Øen midt mellem
Søen og Fjorden». Her vilde da det 2det Led «og Fjorden» ikke være
udtrykt, da det forstodes af Sammenhængen, ligesom man i Oldnorsk kunde
sige m i 11 i s ó 1 s e t r a, d. e. til Solnedgang fra Solopgang, hvor dog kuu
det ene Led «Solnedgang» (s ó 1 a r s e t r) har faaet sprogligt Udtryk (se herom
S. B„ Arkiv Bd. XVI S. 200 fif.). Ogsaa S. B. har i en efterladt
haand-skreven Optegnelse formodet en gammel Form *Miðsjóva, som han dog
ikke nærmere har forklaret.
33. Turøen. Udt. turøinæ. — Twrødenn NRJ. III 426.
Thur-øenn 1563. Thurøe 1610. Thurøen 1620. Turøen 1667. 1723.
«En middelsstor 0 længere ud mod Havet. Kan vel neppe komme af
Tur m., [Bulder, Brag, Dur, her brugt om Brændingen].» O. R. Maaske opr.
* T u ð r- eller * T ú ð r-, enstydigt med det under Austevold GN. 81 formodede
*toðra f., Fangst-Ø. Turøen ligger heldig til for Havfiske; her er bedre
Laxepladse end ved frgd. GN.
34. Yik. Udt. vik. — Vigh NRJ. II 501. Wick NRJ. III 435.
Vigh NRJ. IV 475 (henført til Fjeld S.). Viig 1563. 1610. Wiig
1667. 1723.
* V i k f. — GN. 34—37 ligge paa Toftøen.
35. Toft. Udt. tåppt (tøppt). — Twfft NRJ. II 501. Tupt
NRJ. III 435. Thopt 1563. Tufft 1567. Thoffte 1610. Toft 1667.
Tofft 1723.
* T o p t f., Sideform til tupt, Hustomt (Indl. S. 82).
35, 1. Brekken. Udt. brc&kkö.
35,2. Løten. Udt. lø’ten.
«Vel af hlutr m., Part.» O. R.
35, 13. Toftevaagen. Udt. tapptevåjinn.
36. 37. Torsteinsvik store og lille. Udt. tø’ssvilçæ. —
Tho-stensuigenn 1563. Thostenuigh 1610. Tostenswig 1667.
Tostens-vig 1723.
*Þorsteinsvík, af Mandsnavnet Þorsteinn; se PnSt. S. 263.
38. Ilong. Udt. rang. — Rang, Rangh NRJ. II 501. Raffn
Rong NRJ. III 434. Rong 1563. 1567. Rang 1610. Rong 1620.
1667. Rogn 1723.
«Egen 0 (Rongøen). Kunde vel være opr. *Raun, jfr. Rongve [-[Raunvin],-] {+[Raun-
vin],+} GN. 43 i Haus; men dette giver intet rimeligt Ønavn, hvadenten man
tænker paa Trænavnet raun eller paa raun (h r a u n) n. [Indl. S. 69 f.].»
P Denne Form gjælder Ravnanger, GN. 16 i Askøen.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
