Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 4 ROMSDALS AMT
Gaardenes Navne: 1. Krokedalen. Udt. InokedciUnn, Dat.
■ld. — Krogedall 1606. Kroggedall l(il7. Krogdall 1666.
Krogdahl 1723 (da ode i over 40 Aar).
Gaarden ligger ved en Elv, som udspringer under Fjeldet Store
Krokhorn og falder ud ved Krokevik (se flg. GN.). Det er sandsynligt, at denne
Kiv liar hedet Króká, og at Gaardnavnene er dannede af dette Navn. Jfr.
NE. S. 132, hvor dog ikke disse Navne er opførte.
2. Krokevik. Udt. kråkevika. — Kroguig 1603. 1606. 1616.
Kroeggeviigh, Kroegeluigen 1617. Krogewig 16(56. Krogvig 1723.
Se frg. GN.
3. Flugevaag’. Udt. flågevåjinn (Hovedtonen paa næstsidste
Stavelse). — Flogewogh NRJ. ÍI 119. Flouoig 1603. Flouog 1606.
Floevogh 1617. Fluwog 1666. Fluevog 1723.
Jfr. Flusund i Hero, som har Navn af et Skjær Fluga. Samme
Oprindelse har ganske sikkert Iste Led i dette Navn.
3,3. Sildeviken. Udt. sildevt ha (Ilovedtonen paa næstsidste
Stavelse). Kjendtes som Navn paa en Vik.
4. Iirudcvik. Udt. brúdeví’h« (ogsaa hort brunt-). —
Bro-wigen 1603. Brouig 1606. Bruduig 1616. Drudeviigh 1617.
Brude-wig 1666. Brudevig 1723. ’
•Brúarvik eller * Brua vik?, af brú f, Bro. Jfr. Brudevold i
Søvde og Orsten. Ifølge Strøm II 480 skal Gaarden have sit Navn af en i
Fjeldsiden fremstaaende Sten af egen Farve, som fra gammel Tid, uvist af
hvilken Grund, er bleven kaldet Bruden. Dette er vel en senere
Folke-etymologiseren.
5. Sigliaug. Udt. siqhau. — Sigmo NRJ. II 119? Sehoug
1603. Seihoug 1606. Sæhoug 1617. 1666. Seehoug 1723.
Navnets Forklaring er usikker. Iste Led kunde tænkes at indeholde et
med Sig- begyndende 1’ersonnavn. f. Ex. Sigg i, jfr. Segaard i Biri af opr.
Siggagarðr, hvori Iste Stavelse i det IGde og 17de Aarh. skrives omtrent
som her. lsaafald kunde Navnet mulig tilhore en efter en Person benævnt
Gravhaug. Mindre rimeligt er det at forklare det af Sig n , Vandsig.
6. Hundsnes. Udt. ho’linsnes. — Hwndnes NRJ. Ill 615.
Hitsness NRJ. II 119. Hundtznes 1603. Hannes 1606. Hundsnes
1616. HundnejS, Hundsneß 1617. Hundsnes 1666. Hundenes 1714.
Hundsnes 1723.
Samme Navn forekommer i Hjelmelaud, i Tys vier og i Ibbestad. PnSt.
S. 13G f. antages det, at det kan være dannet af Mandsnavnet H ú u n eller
mulig ogsaa al et af Mandsnavnene Hundingr, Hundulfr eller llúnþjófr
eller af h n n d r, brngt som Tilnavn. Da Hunden ofte bruges som Navn paa
Skjær, er det endelig ogsaa tænkeligt, at Gaarden kan liave Navn efter et
saadant. Sikkert kau Oprindelsen ikke forklares, naar man ei har ældre
Former af Navnet.
7. Myklebost ytre. lidt. iin’ilchlebósst. — Mockelbost 1603.
Moekelbostadt 1606. ’ Moehelbust 1666. Moc-lilebust 1723.
•Miklibólstaör, den store Gaard, sms. med bólstaðr ril., Bosted,
Gaard (Indl. S. 44). Af alle Sammensætninger med -b ó 1 s t a d r er denne
den hyppigste; Navnet forekommer 45 Gange paa Strækningen fra Nedenes
til Senjen, deraf 11 Gange her i Søndmøre Fogderi. Sidste Led er næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
