Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. VANNELVEN
13
• B r ü a r v Q 1 1 r, af b r ú f., Bro, og v q 11 r m., Vold. I Udtaleformen
er d indkommet efter den i det nordlige af Bergens Stift og i Romsdalen
almindelige Brug, at et d indskydes mellem to Vokaler. I samme Form som
her findes Navnet i Ørsten, hvor ogsaa Skriftformerne først har Brude- fra
1617 af. Jfr. Brøvold, Søkkelven GN. 28. i Bruaruelli 1326, som skrives
Brudevold fra 1616 af. Bruvold findes ofte som Gaardnavn. Gaarden ligger
ved en Aa.
84. Landsværk. Udt. lannsy’rkjinnDat. -Jga. —
Lanndtz-wig(!) 1603. Landtzuerck 1606. Landsvierche 1617. Landtzwerck
1666. Landsverche 1723.
•Landsverk n., formodentlig betydende: Arbeide, lagt paa Land,
Jord (se Bd. IV, 1 S. 82). Navnet findes nogle Gange i Numedal og i Nedenes
og overordentlig hyppig i Telemarken, men ellers kun her. I Jemteland har
luan det i Formen Landverk i Åre og i Alsen (Landuerke DN. XIV 61,
1443, i Landhwerkom smst. 69, 1457).
85. Tverberg. Udt. tvérbä’rje. — Tuerberg 1603.
Thuer-bierig 1606. 1617. Tuerberg Ødegaard 1666. Tverberg
Ødegaard-1723.
* Þ v e r b e r g, et paatvers af en Dal fremskydende Berg. Navnet passer
til Situationen, idet Gaarden ligger under et Fjeld, som lukker for Norddalen
i dens øverste Del. Det findes paa flere Steder, saaledes i Masfjorden, hvor
det DN. XII 161, 1427 skrives Þuerbergh. I Betydning beslægtede
Navne er Tveraasen og Tverlien.
86. Norddalen. Udt. nårdalitm. — Nordall 1603. 1606.
Noer-dall 1617. Nordall 1666. Noerdahll 1723.
Navnet maa betyde den nordlige Dal og tilhører vel egentlig hele den
mod SØ. fra Søvdefjordens Bund indgaaende Dal, i hvilken denne Gaard er
den allerstørste. Den er noget nordligere end de to andre fra Fjordens Bnnd
indgaaende Dale. «Naar> er efter Aasen søndmørsk Udt. af Nord.
87. Koppen. Udt. kå’ppim. ~ Koppenn 1603. 1606. 1617.
Koppen 1666. 1723.
Af k o p p r m., en Kop. Findes som Gaardnavn ogsaa i Kakkestad,
hvor det maaske er at forstaa i Betydningen: Fordybning. Fremdeles i
Haus og i Volden, hvor det vel ligesom her er Ordets Brug som Fjelduavu,
som ligger til Grund; som saadant træffes det nemlig oftere, især i den indre
Del af Søndmøre (maaske udgaaende fra den hos Aasen anførte Betydning:
Pullen i en Hat). Se Bd. I S. 96.
87,3. Gjerdet. Udt. jcere.
88. Tik. Udt. vik. — Vigh NRJ. II 116. III 615. Vigenn,
Vig 1603. Wig 1606. 1617. Wiig 1666. 1723.
88,3. Bjaardalen. Udt. ljå’rdalinn.
Iste Led er vel Gen. af bær m, Gaard (Indl. S. 47). Jfr. Bjaarhaug
i Haa.
88,17. Nykreim. Udt. nykkreim.
Se Herø GN. 76. Gaarden her, som er et temmelig lidet Brug, er vel
snarest opkaldt efter denne.
89. Myklebost. Udt. mykklébósst. — Møglebostad NRJ. II
117. Moglebostad NRJ. III 614. Miklebostadt DN. XII 764, 1548.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
