Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
65. Kinnen. Udt. JcJ’nna (ogsaa hort Jçi’nnå), Dat. IjVnninne.
— Kinndenn 1603. Kiendt" Í606. Kinndenn 1616. Kind"l617.
Kinden 1666. 1723.
• K i li n f., Kind, overfort brngt om en bråt Ilelding af et Fjeld eller
en Aas (Indl. S. CO). Oftere brugt, sms. og usms , som Stedsnavn. Navnlig
er bekjendt Onavnet Kinn i Sondljord. Gaarden ligger under eu bråt
Fjeldvæg.
66. Kirkesande. Kaldes sande, Gen. satins. — i Sande i
Dolzæy DN. II 148, 1329. Sande NRJ. II 120. III 615. Sannde og
Kierckesannd 1603. Sande 1606. 1616. Kirchesande 1666. 1723.
•San dr m, Sand (Indl. S. 73); den nuv. Form er Dat. Eat. Her
ligger Sognets Kirke. Efter Gaarden liar Øen sit nuv. Navu. Af det ovf
citerede Brev sees imidtertid, at den tidligere kaldtes D o 1 z o y. Stammen i
dette Navn er endnu bevaret i Dolstenen, Navn paa Øens høieste Fjeld.
Dolsøen heder nu 2 smaa låve Øer ved Nordøstspidsen af Frøien, Dolseboen
et Skjær i Edø. Dolsaasen og Dolsvaag i Oddernes indeholder maaske ogsaa
samme Stamme; jfr. Dollen, et Bliudskjær ved Oksø udenfor Kristiansand.
Om Betydningen tør jeg intet udtale.
67. Stole. Udt. støilannß. — Steffle 1603. Stollen 1666.
Stoelen 1723.
67. 3. Sandsliavn. Udt. sa’nnshamna. Skal for have hedet
mxjra.
68. Yoren. Udt. varinn, Dat. vara. — Waarenn 1603.
Warenn 1606. Uornne 1616. Vorren 1617. Waaren 1666. Woren
1723.
Af Vor m., en høi Banke af Sten eller Grus, eu Morænevold. Denne
Betyduing af Ordet synes man her efter Gaardens Beliggenhed at maatte gaa
ud fra, medens der er andre Stedsnavne, som rettere forklares af Vor ni.,
Stenbrygge ved en Baadstø, oldn. vor f.
68,2. Toftesuiid. Udt. tåfftesij’ndc.
Efter Kystkartet egentlig Navn paa et Sund mellem to Smaaoer paa
Ostsideu af Sandøen. Formodentlig heder den ene af disse Toftøen, al’ tupt
eller topt f., Hustomt, et Onavn, som ogsaa findes i Nerstrand (med
Tofto-sund) og i Hevne. Jl’r. Taftesnnd GN. 104 i Borgund.
68,9. Strømsnes. Udt. strau’msnæse.
69. Bringsvor. Udt. brinqsvarinn. — Bringsuar 1603.
Brems-uar 1606. Bringsuar 1616. Bringsuor 1617. 1666. Bringsvor 1723.
Er Nabogaard til Voren og udentvivl opr. en udskilt Part af denne
Gaard. Med Hensyn til lste Led Blings- antages det Bd. IV, 1 S. 139, at
det kan være opstaaet af B r i m s- (af b r i m n., Brænding) ved den hyppige
Overgang af m til li foran s og ved paafolgende Indskud af g mellem il og s.
Denne Forklaring, der stottes ved Formen fra 160G og som vist i andre med
Biings- begyndende Navne er den rette, synes dog her uantagelig efter
Steds-forlioldene, da Bringsvor ligger længere inde paa Øen eud Voren. Det kunde
formodes at være Gen. af b r i u g r, brugt som Mandstilnavn ; som saadant
findes dette Ord 3 Gange brugt i den ældre MA. Delte henføres af Fritzner
til bringr ni., Bringebærbusk, medens det K. Rygli S. 8 sammenstilles med
Folkespr. Bring m., Sideform til Bringa f., Bryst, Bringe. I Svenska Sjönamu 1
S. 70 afleder Hellquist Indsønavnet Bringen af oldsv. biinger, isl. bringr, i
Betydningen Høide, Bakke, vel det samme Ord som det norske Bring. I
denne Betydning kau det maaske ogsaa være at tage i nogle af de norske
Stedsnavne. Jfr. Bd. IV, 2 S. 185 om Bringen i S. Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
