Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6-4
ROMSDALS AMT
Bevidstheden om dets Betydning var tabt, paany er blevet sms. med -vik.
Med Hensyn til Sammendragningen i Nutidsformeu kan sammenlignes
Udtaleformen Brøk, d. e. Bruvik, i Nordhordland og Vtikan af V i ð v i k i
Byneset.
101. 102. Krumsvik lille og store. Udt. krömmsvi’k,a. —
Krongswigenn 1603. Kroxuik 1606. Krogsuig 1616. Krongsviigli
1617. Krombswig 1666. Indre og Ytre Kromsvig 1723.
Jeg kan ikke give nogen sikker Oplysning om Navnets Betydning. Som
en Gjetning kunde anføres, at det kunde være opstaaet af Krunglsvik, af
ældre *Klungrsvik, hvori Iste Led er klungr m, Nypetorn. Krungl
er efter Aasen og Ross en i Sogn og Nordmøre brugelig Form for klungr.
L kunde være faldt bort mellem Konsonanter, ng gaar ikke sjelden over til
n (nn), og dette kan foran s gaa over til m.
103. 104. Flote indre og ytre. Udt. flåtanne. Dat. flätå. —
Flotte 1617. Flotte, Ytter Flotte 1666. Indre, Yttre Flaatte 1723.
•Flatir, Flt. af flçt f, Flade, flad Strækning (Indl. S. 50). Den
nuv. Flertalsform udgaar fra Folkespr. Flot f.
105. llolte. Kaldes hú’linn. — Holte 1603. Holle 1606.
Houllen 1616. Holtte 1617. Holte 1666. 1723.
Det ser ud til, at to forskjellige Navne afvexlende er blevne brugte om
denne Gaard. Det ene er * H ó 11 m., isoleret Høide, helst en rundagtig, det
andet Holt, her vel snarest som Hankjønsord og i Betydningen: Høi, Bakke
(se Indl. S. 57). Strøm (II S. 38:5) kalder ogsaa virkelig Gaarden «Hole
eller Holte».
106. 107. Folkestad indre og ytre. Udt. Jålkesta. —
Folkestad NRJ. II 118. Falkestade NRJ III 617. Folekestad,
Ytterfolcke-stadt 1603 Folckestadt 1606. 1617. Indre, Ytter Folcliestad 1666.
Indre, Yttre Folcliestad med Brende 1723.
• F o 1 k a s t a ð i r, af det i den senere MA. ret almindelige Maudsnavn
F o 1 k i (1’nSt S. 73).
108. Folkestad reite. Kaldes reitanne.
Se GN. 37.
109. Brenne. Udt. brccnninne, Dat. -nå. — Brennen 1603.
Brendemb 1616. Brendenn 1617. Brende 1723 (da Underbrug under
GN. 107).
•Brenna f., Brænding, Jord, som er gjort skikket til Dyrkning ved
Brænding (Indl. S. 45). Udtaleformen er bestemt Flt.
110. Kongsvold. Udt. kö’ngsvållinn. — Kongsuoldt 1603.
1606. 1617. Kongswold 1666. Kongsvold "Í723.
Findes paa tiere Steder i Landet. Tillægget Kongs- betegner som i alle
dermed blis. Navne, at Gaarden engang har været Kroneus Eiendom.
111. Aaseboen. Udt. åscbønn (Hovedtonen paa sidste
Stavelse), Dat. åsebø’nå. — Aaseboo 1603. Aaßeboe 1606. 1617.
Aass-boe 1666. Aaseboe 1723.
* A s u b re r, sms. med Kvindenavnet A s a. Samme Navn forekommer i
Eid Ndtj. og i Gloppen (PnSt. S. 15).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
