Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. VOLDEN
81
132. Vasbakke. Udt .vassbakkende. — Wasback 1603.
Was-bolenn 1606. Vadßbacke 1616. Vaßbacke 1617. Wadtzbache 1666.
Wadsbache 1723.
* Vatzbnkki, hvori sidste Led, b .i k k i, maa tages i Betydningen:
Søbred (Indl. S. 43). Gaarden ligger ved Bredden af et Vand indenfor
Bunden af Dalsfjorden.
133. 136. Aamelfot indre og ytre. Udt. åmelfo’tiryn,. —
Omffoodt, Amulffoe (!) NRJ. II 111. Amwlffod NRJ. III 620. Amelfod
1603. Amelfodt 1606. Omellfoed 1616. Ammelfoed, Aammelfoed
1617. Indre Omelfod, Yttre Ommelfoed 1666. Indre, Yttre
Ommel-foed 1723.
Sidste Led er øiensynlig f ó t r rn.. Fod, som bruges i Navne paa
frem-skydende Fjelde og Nes og i nogle Tilfælde ogsaa i Fjordnavne. Iste Led
gjenfindes, saavidt jeg ved, i denne Form ikke i noget andet Stedsnavn, idet
Omlen i Overhallen, som udtales med lukt Vokal, neppe kan være af samme
Stamme. Elter Skrivemaaden i 1520 mener S. B., at den ældre Udt. har
været * Q m u 1-, og formoder, at den gamle Form har været ’Hcjmulfótr
(eller -f ó t i), af * h o m u 11 m. (som i Oldn. forekommer i h o m u 1 g r ý t i),
Folkesprogets Humul m., Sten, især om smaa rnudagtige Stene (se Aasen),
og at Navnet, som vel opr. er Fjordnavn, har Hensyn til, at Grunden ved
Fjordens Bund har været bedækket med Smaasten.
134. Aamelfotdalen. Kaldes da’linn■ — Amelfidtzdall 1603.
Amelfodtzdall 1606. Dallenn 1617. Ommelfoddall 1666.
Ommel-fodall 1723.
135. Aamelfotsætcren. Kaldes sæ’tra. — Ommelfodsetter 1666.
Ommelfodsett 1723.
Her er det sidste Led utvivlsomt sætr n., Sæter.
137. Morstølen. Udt. mårstøi’linn.—Morchestøll, Mørstøffuel
1603. Morstølle 1606. Mørstoll 1616.’’ Moerstølle, Morstølle 1617.
Maarstøll 1666. Maarstøel 1723.
Iste Led kan mulig være m <j r ð r ra., Maar, enten direkte eller gjennem
et deraf dannet Elvenavn. Ogsaa paa Mandsnavnet M <2 r ð r, som endnu i
Formen Slaar skal forekomme i Sondfjord (Aasen, Navnebog S. 29), kan der
være Anledning til at tænke. Paa Grund af deu lauge Vokal kan det neppe
sammenstrlles med Slaarset, Vannelven GN. 36.
138. Stranden. Udt. stranda. — Strandensetter 1603. Strand
1666. 1723.
139. Inselset. Udt. jnnselsæt (Hovedtonen paa sidste Stavelse).
— Indsulsetter 1603. Indzelsetter 1606. Indselsetter 1666.
Indsel-sett 1723.
Et enestaaende Navn. Innsel bruges efter Aasen om det indre af de
to Rum, hvori et Sæterhus kan være delt, og som bruges til Opbevaring af
Sleiken. Man kuude tænke sig, at det paa den Tid, da dette Navn blev til,
var ualmindeligt i deune Egn, at et Sæterhus havde mere end ét Rum, og
at denue Sæter derfor fik deite Navn som en Uudtagelse. Sidste Led er
isaafald sætr u., Sæter. Forbindelsen af de to Ord sel og sætr i samme
Navn er dug paafaldende. Slan skulde da heller ikke vente aaben Udt. af
den Iste Vokal. Det er ogsaa muligt, at Iste Led er sterkt afslidt.
Rygh. Gaardnavne XIII.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
