Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6-4
ROMSDALS AMT
140. Aksnessæteren. Kaldes ha’hlinn (ogsaa hørt øggarinri).
— Axnesetter 1606. 1616. Axnessetter eller Ødegaard 1666. 1723.
Daglignavnet er Trænavnet hasl, brugt umiddelbart som Gaardnavn
og her i bestemt Form. Findes ofte i denne Form i dette Amt, men ellers
kun paa et Par Steder i Fosen.
141. Aksnes. Udt. akfcsnœ’se. — Axness OE. 2. Axnes 1603.
1606. 1617. Axnis 1616. Axnes 1666. 1723.
Dette Navn, som forekommer paa mange Steder, dog næsten kun paa
Vestlandet og i det nordenfjeldske, kan have flere forskjellige Oprindelser.
Det kan være Akrsnes. af akr m., Ager, hvor r mellem to Konsonanter
er bortfaldt. Fremdeles A s k n e s, af Trænavnet a s k r, hvori s og k er
omflyttede. Dette er sikkert Tilfælde med Aksnes i Vikor, som 1317 skrives
A s k n e s. Videre kan det være opr. A x 1 a r n e s, af ijxl f., Axel, brugt
som Fjeldnavn, idet Mellemstavelsen som saa ofte er afslidt. Endelig kan
det komme af Apaldrsnes, afapaldr m., Vildæbletræ, gjennem
Mellemformerne Ap8nes—Afsnes. Det sidste er Tilfælde med Aksnes i Stod, som i
AB. skrives Afsnes, og sandsynlig ogsaa med Aksnes i Leksviken. Se
Thj. VSS. 1891 S. 156. Her turde det maaske ligge nærmest at forklare det
af ’Axlarnes.
142. Lyngnes. Udt. Jyngncese. — Lonngenes 1603. Longnes
1606. Liungnes 1616. Longnes 1617. 1666. Lyngness 1723.
Af Plantenavnet lyng n., «det lyngbevoxede Nes».
143. Lovik. Udt. løviJca. — Løffwig 1603. Lenig 1606. Løuig
1616. Liouigen 1617. Lowig 1666. Løevig 1723.
Kan være * L o ð u v i k, af laða f, Lade, Hølade. Jfr. Loset
(Vannelven GN. 96). Formen fra 1617 kan der vist ikke lægges nogen Vægt paa.
Samme Navn er vel Sylte GN. 23 og Stangvik GN. 42.
144. Dravluus Lilleboen. Udt. dravlaus lihlébø’rin
(Hovedtonen paa sidste Stavelse). — Drafflose NRJ. Il 111. Drafflosse NRJ.
III 617. Draglos, Dragelos, Dragløße 1603. Draglos 1606.
Draffue-Ioeß 1617. Drabloes 1666. 1723. — Lilleboe 1603. 1606. 1666.
1723.
Findes ellers kun i Søkkelven, hvor de ældre Skriftformer er væsentlig
de samme som her. Der ligger Gaarden oppe i en Elvedal, her ved en Elvs
Udløb i Fjorden. Navnet er NE. S. 31 opfort som indeholdende et Elvenavu
af en Stamme Dravl-. Udt. med lang Vokal synes dog at gjöre det tvivlsomt,
om ikke lste Stavelse snarere er Drav-, hvilket godt kunde være opstaaet af
Drag-. Sidste Led er udentvivl -Ians, som tindes i mange sms. Navne med
Betydning af en Mangel paa, en Frihed for det, som lste Led betegner. Man
kan nok tænke sig et Elvenavn ’Draglausa, den, som (i sin Helhed eller
paa en enkelt Strækning) er fri for noget drag, d. e. for Steder, hvor
Færdselen maatte forlade Elven paa Grund af Fosser eller Grundinger, eller hvor
der var Adgang til at foilade den, og dette kunde være gaaet over til
Gaardnavn. Flere af de ældre Skriftformer antyder, at en opr. Endevokal er
afslidt i Nntidsformen. Med større Sikkerhed kan jeg ikke udtale mig om
Navnets Betydning.
145. Dravlaus Reite. Kaldes rei’tanne. — Reite 1606. Reitte
1617. 1666. Reite 1723.
Se GN. 37.
146. Dravlaus indre. Se GN. 144. — Inder Drabloes 1666.
Indre Drabloes 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
