Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10.
ØRSTEN HERRED.
Herredets og Sognets Navn : Ørsten. Udt. ø’rsta, Dat. ø’rstirme.
Ældre Navneformer: i Œrst AB. 83. i Œrstr DN. III 347, 1385.
Ørsten sogn OE. 4. Ørsthen sk. DN. XV 99, 1496. Ørste Skibr.
NRJ. II 108. [Øersten DN. XVI 818, 1555], Ørstenn DN. VI 834,
1570. Ørstien, Ørsten 1606.
Œrstr f., vist opr. Navn paa Fjorden, nu Ørstefjorden, senere gaaet
over til Bygdenavn. Se N. Fjordn. S. 66. Medens det paa nogle Steder ogsaa
er Navu paa Skibreden, kaldes denne derimod DN. III 347 Fjaröar skipr.
Kirken var ifølge AB. 83 viet til det hellige Kors.
1. Rjaanes. Udt. rjå’nese. — Neßett 1603 (?). Rianes 1606.
Riones 1616. Rioennes 1617. Riaanes 1666. Riones 1723.
lste Led indeholder vel samme Stamme som Fjeldnavnet Rjaahorn paa
Nerlandsø og paa Gurskø. Fremdeles kan sammenlignes Rjástaðir, nu
Raastad i Stokke. Kunde hænge sammen med Folkespr. Rjaa m., Kornstør,
som Ross henfører til et gammelt *rj år eller ré(i), Akk. réa. Et spidst
Nes som dette kunde ligesaa vel som en Fjeldtop meget rimelig
sammenlignes med en Stør. Ved det anførte Rjástaðir i Stokke formoder A. Kjær
(Bd. VI S. 180), at det kan være dannet af et gammelt Navn paa det Vand,
ved hvilket Gaarden ligger, som kunde have været Ré m. (af *Réi), Gen.
Rjá (af * R é a), som kunde staa i Aflydsforhold til det Indl. S. 69 omtalte
gamle Ord Raa (*rá f.), som betyder Grændselinje; et saadant Navn vilde
efter Stedsforholdene passe paa dette Vand. Dette Nes kunde nok ogsaa
passende kaldes et Grændsenes, forsaavidt som det ligger nær Grændsen
mellem Voldens og det gamle Hareid Præstegjelde. Grændsen mellem to
Skibreder har ogsaa sandsynlig gaaet omtrent her. Forklaringen synes
derimod at passe mindre paa Fjeldnavnene, navnlig det paa Nerlandsø.
2. (Jroivik. Udt. grøi’liha, Dat. -kitpie (denne Udt. hort af
Ivar Aasen, som var fra Ørsten; alle adspurgte Bygdefolk sagde
grø’vika). — Greffwig 1603. Greffuig 1606. Groevigen 1616. 1617.
Grøwig 1666. Grøvig 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
