Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. ØRSTEN
89
20. Bruiiegote. Udt. brüncga ttinne. Dat. -gå’tå (omvendt?).
— Brunngottenn 1603. Brongotenn, Bromgotenn 1606. Brumbgotenn
1616. Brumgotenn 1617. Brungotten 1666. Brungaatt 1723.
Af brun f., Skrænt, Brink (se Volden GN. 128). og gata f.. Vei (se
Sande GN. 2). Udtaleformen kan opfattes som bestemt Flt.
21. Brudevold. Udt. brüdavå’Hivm, Dat. -la. —Browoldt 1603.
Brouoldt 1606. Brudevold 1617. 1666. 1723.
Se Vannelven GN. 83.
22. Barstad. Udt. bu r sta. — Borstad 1603. Barstadt 1606.
Barstad 1666. 1723.
Vel * Barkar s ta ö ir, af Mandsnavnet Bork r (PnSt. S. 5G). Jfr.
Vartdalstranden GN. P0.
22,4. Leitet. Udt. lei’te.
Se Vannelven GN. 71, 12.
23. Rebbestad. Udt. rebbestaiogsaa hort rj’bbissta). —
[Rebbe-stade, Rebbestad, Rebbestada DN. XVI 818, 1555], Rebbestad 1603.
Rebestadt 1606. Rebbestad 1617. 1666. 1723. [En Part af den,
som betaltes som Bod til Kongen, kaldes DN. XVI 818 «Kwngx
Eckre»].
* Rebbastaðir. 1ste Led antages PnSt. S. 200 at være et som
Mandsnavn brugt R eb bi, der kan være en Kjæleform af Refr. Det samme
Forled har man vel i Rebbernd i Flesberg. Jfr. ogsaa Bd. II S. 105. 232.
24. Fyldal. Udt. fylda’lini%. — Follisdall. Follisdall 1603.
Follisdall 1606. Føellisdall 1616. 1617. Follisdall 1666.
Folles-dahll 1723.
Som det sees, er Iste Led i alle de ældre Former et Tostavelsesord i
Genitivform. Dette kan ikke bero paa en Foivanskning. Enten maa Navnets
nuv. Form være fremkommet ved en Sløifning af Mellemvokalen og en Ud
stødelse af s mellem to Konsonanter, eller der maa være to parallele
Navne-former, som har vexlet. Strøm (II S. 390) kalder Gaarden Folddal. Den
ligger ved samme Elv som GN. 30, Follestad, Fyldal ved en Bæks Udløb i
denne. Det længste Tilløb til denne Elv maa have havt et Navn af Stammen
rom-, se Vartdalstranden GN. 87; men derfor kan den samlede Elv have
havt et andet Navn, som kan have været F o 1 d, hvoraf Follestad kan va^re
dannet. Dertil vilde Navneformen hos Strøm passe; men Fjl- kan ikke
være Udtaleform af * F o I d-. Man kunde formode, at Skriftfoimernes Føllis
o. s. v. henviser til * F y 1 d i s-, Gen. af ’Fyldir m.. som kunde være et
af Elvenavnet Fold afledet Navn paa Bækken. S. B. er i Tvivl, om
Bække-navnet har været ’Fy 1 dir m. eller ’Fy ldi n., i sidste Tilfælde et
Diminutiv; flere Appellativer, som betegner «Bæk», er af Iutetkjøn. Ogsaa O. R.
(PnSt. S. 73) formoder, at Navnet indeholder et Bækkenavn, udeu dog at
udtale sig om dettes Form. Efter Karterne er der nogle Udvidelser af Elven,
navnlig ovenfor Fyldal; men disse synes for ubetydelige til at kunne være
opfattede som Vande og havt Navne som saadanne.
25. Langstølen. Udt. Jångstøi’linn. — Langstoll 1616.
Lang-stoelle 1617. Langstoll 1666. Langstoefl 1723.
26. Aarsæteren. Udt. år sætra, Dat. -trinne. — Aarsetter 1603.
Arsetter 1606. Aarsett 1616. 1666. 1723.
Ligger ved den ovf. nævnte Elv. 1ste Led kunde være år, Gen. af á f.,
Aa, men er maaske snarere Trænavnet q 1 r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
