Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6-4
ROMSDALS AMT
27. Kolaas. Udt. Mia sinn, Dat. -sa. — Kiøllaas 1603. Kiøl
aas 1606. Køelaasßen 1617. Kiølaas 1666. Kiøllaas 1723.
Maa betyde enten en Aas, hvor der har været brændt Kul, eller en Aas
af mørk Farve. Jfr. Bd. I S. 313. Navnet findes paa mange Steder.
28. Oi. Udt. øi. — Oe 1603. 1606. Øye 1616. 1666. 1723.
* 0 y f., her i Betydning af en lav, flad Strækning ved en Elv (Indl. S. 88).
29. Myklebost. Udt. mylcMebösst (Hovedtonen paa sidste
Stavelse). — Møchelbost 1603. Mockelbostadt 1606. Møchelbust 1666.
1723.
* M i k 1 i b ó 1 s t a ð r, se Vannelven GN. 7.
30. Follestad. Udt. fa lista. — Foldestadh NRJ. II 109.
Foelle-stad NRJ. III 617. [Follestada (Akk.) DN. XVI 818, 1555],
Følle-stad 1603. Folckestadt (!) 1606. Follestad 1617. 1666. 1723.
PnSt. S. 72 antages det for muligt, at lste Led kunde indeholde
Kvindenavnet Foldeiðr; men det antydes dog, at det ogsaa kunde være
Elvenavnet Fold. Se forøvrigt GN. 24.
31. Moene. Udt. moaiynfi, Dat. mo’å (i Sammensætning mö’a-).
— Ødegaard 1616? Maaen 1666. 1723.
32. Aambo. Udt. ambø’tm, Dat. -bøtiå. — Aamboe 1666. 1723.
Et af de flere Exempler paa, at -bø er sms. med en anden Gaards Navn,
i opr. Betydning af en til denne Gaard hørende indhegnet Engmark.
33. 34. Aam ytre og indre. Udt. åm. — a Aam DN. V 103,
1338. i Aam DN. 111 348, 1385. Om NRJ. II 118. III 617. Aa
0E. 2. [pa Oam DN. XVI 818, 1555], Aam DN. VI 834, 1570. Aem
1603. Aamb 1606. 1617. Aaemb 1616. Yttre, Indre Aamb 1666.
Yttre, Indre Aam 1723.
A r, Flt. af á f., Aa. Nutidsformen er Dat. Om saadanne Dativnavne
se Indl. S. 14. Gaarden ligger ved Sammenløbet af 2 Elve. Samme Navn
findes i Vass i Ryfylke og i Ringsaker, paa det sidste Sted i Formen Am
(se Bd. III S. 17 f.).
33.3. Aasen. Udt. å’sirm.
33.4. Berget. Udt. bé’rje.
33, 12. Grosmyren. Udt. grå’ssmyra.
Iste Led er vel det af Ross anførte Gros f., en Art Græs, «maaske
ligesom Graassa f. hos Aasen intet andet end n. Flt. af Gras». Bd. VIII S. 230
antager ogsaa S. B., at Gros- i Grosmyren og i Grossaas i Iveland er
udgaaet fra Flertal8formen g r q s af gras n.
34, 2. Rongen. Udt. rå’nja, Dat. -jinrye.
Samme Navn i Flt. har man i Rongene, udt. rdngatme i Søkkelven og
i Borgund, og i Ent. i Fjeldnavnet Rongja i Vestnes. Rongen i Ævanger,
som efter Udt. er svagt Hunkjønsord, er maaske ogsaa beslægtet. Det er
kanske r q n g f., Knæ, Krumtræ i Baad eller Fartøi. Dette kunde nok
tænkes brugt som Navn paa et Fjeld af en bestemt Form, og som Gaardnavn
kan det sigte til en Høideformation i Nærheden.
35, Brauteset. Udt. brautasæt (Hovedtonen paa sidste
Stavelse). — Brudsetter, Brodesetter 1603. Brodsetter 1606. Brødesett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
