Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6-4
ROMSDALS AMT
4—6. Trandal ytre, midtre og indre. Udt. tranndal. —
Trandall 1603. Tranndall 1606. Yttre, Mid, Inder Trandall 1666.
Yttre, Mit, Indre Trandall 1723,
Antages NE. 8. 274, jfr. S. 338, at indeholde et Elvenavn af en Stamme
Traud- eller Tran u-, hvortil der er Spor i flere Gaardnavne. Gaardene
ligger ved en Elvs Udløb i Fjorden.
7. Rydningen. Udt. ryningjiim, Dat. -gja. — Rødning 1603.
1606. Røenninge 1617. Rødingen 1666. Rønningen 1723.
•Ruðningr m., Rydning (Indl. S. 72).
8. Leknes. Udt. IceJchicese. — Lekenes 1603. Leckenes 1606.
Licknes 1617. Lecknes og Furnes 1666. Lechnes og Furenes 1723.
•Leik n es, afleikr m., Leg. Navnet betemier Gaarden som et Sted,
som i gammel Tid har været en Samlingsplads for Bygdens Befolkning til
Lege (se Jndl. S. 04). Den ligger paa et centralt Punkt, paa et i Fjorden
udskydende Nes ved Noraugsljordens Munding. Navnet lindes paa mange Steder.
9. Urke store. Udt. orrke (ysste d.). — Jfr. Rögnvaldr Urka
Fornm. s. X. Vrke NRJ. II 107. Wrcke 1603. 1606. Store Wrche
1666. Store Urclie 1723.
Opføres NE. S. 180, som indeholdende et Elvenavn af Stammen Ork-,
som man vel ogsaa har i Urkedal i Borgund Da det her er et svagt
Hun-kjønsord, kan det dog ikke ligefiem være samme Navn som *Ork i
Orke-daleu, men er mulig en svag Sideform deraf. Med Hensyn til den nuv.
Forms Forhold til deu gamle jfr. Vannelven GN. 72. Om Kagnvalds Tilnavn
urka er dette Gaardnavn, maa ansees for meget tvivlsomt.
10. Urke fremre. Kaldes ó’rrkejœre. — Gierde 1603. Gierde
Ødegaard 1606. Giere eller Fremmer Wrche 1666. Giere eller
Fremre Urche 1723.
«Fremre» betyder her som alm. «indre».
11. Urke midtre. Udt. örrke {i’nnste ó.). —Mid Wrche 1666.
Mit-Urche 1723.
12. Klokk. Udt. Hakk. — Klock 1603. 1606. 1666. Kloch
1723.
Formodentlig egentlig Fjeldnavn, som lier kan have tilhørt Fjeldet
Klokkseggen eller en Del deraf. Samme Navn findes i Ørskog. Det synes at
staa i Aflydsforhold til Klakk, oldn. k 1 a k k r (S. B.). Jfr. Klokken, et Fjeld
i Solør, Klokklumpen, Fjeld i Lierne og Kloksfjeld i Hitterdal.
13. Handlekkjen. Udt. alekjå, Dat. -Jghme. — Hanlekenn 1603.
Hanndlycke 1606. 1616. Handlvcken, Hallecken 1617. Handløche
1666. 1723.
Enestaaende Navn. Det betyder ligefiem «Haandlænken»; tnen det er
ikke let at forstaa, hvorledes dette Ord kan være blevet til Gaardnavn.
Rimeligst er det vel at antage, at det egentlig er Navu paa en Aa, hvis
Bngter kunde give Anledning til Sammenligning med en Lænke. Jfr. Fjetre
i Stange, som antages at indeholde et Elveuavn, som hænger sammen med
fjqturr m.. Lænke. Se Bd. III S. 150, hvor der ogsaa mindes om det
svenske Elvenavn Kjälelfven. Den sterke Afslidning i Udtaleformen er
paafaldende.
14. Maude. Udt. maade. — Moued 1603. Moduedt 1606.
Modue 1616. Moedue 1617. Modwe 1666. Mod ve 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
