Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. HJØRUNDFJORD
97
* M q ð v a r? Jeg formoder, at det er samme Navn som Muan, Meldalen
ON. 142, udt. maum, som 8. B. forklarer som opr. * M q ð u m, Dat. Flt. af
ra o ð f., Gen. mqðvar = eng. meadow, tydsk Matte, «Eng» (se Bd. XIV
S. 159). Det er da ogsaa = det 1322 (DN. II 125) nævnte Mod var,
formodentlig i Hafslo, bevaret i Fjeldnavnet Modvanaasi i samme Bygd.
Nutids-formen maa vel være fremkommen paa den Maade, at Modve i Udt. ved
Omsætning er bleven til Movde, hvoraf igjen Mande kunde opstaa. Jfr. Rovde
GN. 95. Formelt muligt og-fuldt saa godt stemmende med de ældre
Skriftformer vilde det dog være at formode opr. *Mqðvin, af den samme Stamme,
sms. med vin, nu endende paa -e istedenfor det alm. -a ligesom Linge i
Norddalen og Skodje.
15. Oie. Udt. åte. — Øe og Ouffuerøe 1603. Øye 1606.
1617. 1666. 1723.
* Øy jar, Flt. af øy f., i Betydning af flad Strækning ved Vand (Indl.
S. 88). Ligger meget fladt ved Elvens Udløb i Bunden af Norangfjorden.
16. Skylstad. Udt. sjý’llsta. — Skulstad 1603. Skullestadt,
Schulstadt 1606. Schiullestad 1616. Skyllestad 1617. Schylstad
1666. Skvlstad 1723.
Er formodentlig samme Navn som Skjulstad i Skjeberg og i S. Odalen,
i MA. skr. Skiulastaðir, Skylistaðir, det forsvundne
Skyla-8taðir i Meldalen, Skjulstad i Elverum og Skjulestad i 0. Moland.
Oprindelse og Betydning ukjendt; efter Formen kunde det hænge sammen med
skjól n., Skjul, Ly (se Bd. I S. 248).
17. Norangsliol. Kaldes ø’ggarinry. — Norangshoell 1723.
18. Norang. Udt. narúng. — Nordangh NRJ. II 107.
Nor-anger 1603. 1606. Norang 1616. 1666. 1723.
* N ó r a n g r, af nór n., Sammenknibning af Fjord eller Vandløb, og
angr m., Fjord. Navnet maa have sin Grund i Fjordens Tranghed indenfor
Stenes. Samme Navn er Nordanger, Gaard i Manger ved Bunden af en lang,
yderst smal Vik (N. Fjordn. S. 74). For Udt. jfr. Nora i Grytten (* N ó r i n),
udt. nara, og Naarum i S. Land, N o r r æ i m e 1446.
19. Stenes. Udt. stænæs. — Steenes 1603. Stennis 1616.
Stiennes 1617. Steenes 1666. 1723.
Kan ikke være Steinnes, jfr. Ørsten GN. 62, skjønt Skriftformerne
af de to Navne i 17de Aarh. er overensstemmende. Man kunde formode opr.
*Steðjunes, af det Steðja, som findes som Gaardnavn i Vik og i
Sogndal i Sogn og i Holmedal og sms. i Skerdingsteðja i Melhus, og
som vel hænger sammen med det af Ross fra Telemarken opførte Stedja f.,
vandret Flade med lodret Begrændsning. Efter Kartet synes Neset at danne
eu fremskydende Flade under det bratte Fjeld.
20. Tiddal. Udt. viddal. — Viddal NRJ. II 107. Wijdall
1603. Widall 1606. Vædall, Viiedall 1617. Widall med Nøre og
Offre W. 1666. Widhall, Nedre Widahl og Øfre Widahll 1723.
* V i ð d a 1 r, af viðr m., Skov, samme Navn som Vedal i Brønnø.
Gaarden ligger ved en Elvedals Munding i Storfjorden, den indre Del af
Hjørundfjorden, saa kaldet i Modsætning til Norangfjorden.
21. Hole. Udt. hole, Gen. hols-, — Holle 1603. Houlle 1617.
Hoelle 1666. Hoele 1723.
* H ó 11 m., isoleret Forhøining, helst en rundagtig (Indl. S. 56).
Nutids-foimen er udgaaet fra Dat. H ó 1 i.
Rygh. Gaardnavne XIII.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
