Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
ROMSDALS AMT
Om det af O. R. formodede ældre Navn Oald paa denne og den flg.
Gaard tør jeg ikke udtale nogen Mening. Det lyder usædvanligt til at være
et Gaardnavn. Strøm skriver «Ovaldsbygden», hvilket maaske kunde være
en oprindeligere Form. Et Vand oppe i Fjeldet, som dog har Afløb til
Norddalen, heder efter Kartet Oaldsvandet. Man kunde ogsaa formode, at
Oalds-var Gen. af Mandsnavnet A v a 1 d r, som i senere Tid ialfald findes skrevet
Ovald.
43. Midgaarden. Udt. megaren. — Mitgaardt 1603. 1606.
Midtgaard 1617. Midgaard med Selleflot 1666. 1723.
44. Selflot. Udt. sællfløten, Dat. -ta. — Selleflot 1603. 1606.
1616. Sellefloen 1617. Selleflot 1666. 1723 (da Underbrug til GN. 43).
•SeljuflQt, af Trænavnet selja og f 1 q t f., Flade (Indl. S. 60).
Som det sees af Udt., er Navnet imidlertid nu Hankjønsord. Dette kan
mulig forklares efter den nordenfjeldske Brug at føie Hankjønsartikelen til
Navne af andet Kjøn, hvorpaa der efter Indl. S. 13 ogsaa findes nogle
isolerede Exempler i Nordre Søndmøre.
45. Furnes. Udt. furnæse. — Furnes 1603. 1606. 1617. 1666.
Furrenes 1723.
Se Volden GN. 34.
46. Lundenes. Udt. lonåanæse, ogsaa kaldet næ se. —
Lundenes 1603. Lunes 1606. Lundenes 1616. Lundenæs og
Lundenes-setter 1666. Lundenes og Lundenessetter 1723 (det sidste øde og
brugt som Sæter).
•Lundarnes, af lundr m., Lund, liden Skov. Ligger paa det
nordre Nes ved Geirangerfjordens Munding.
47. Matvik. Udt. matviJga. — Madwigen 1666. Madvig 1723.
Mat- i Stedsnavne kan dels forklares af matr m., Mad, hvorved ialfald
ofte kan sigtes til, at man under Reiser har brugt at hvile og holde Maaltid
paa Stedet (se Bd. III S. 224). Her synes denne Forklaring rimelig, da
Stedet ligger strax indenfor Lundenes, hvor Kursen under en Reise gjennem
Fjorden ganske forandredes. I andre Tilfælde kan Mat- være at forklare af
et mat n, Grændse, Grændseskjel, saaledes udentvivl i Matberg i Akerø.
Her synes denne Forklaring at ligge mindre nær. Som Gaard er Stedet
ubetydeligt.
GEIRANGER SOGN.
Sognets Navn: Geiranger. Udt. jarånnjen, Dat. -ånja.
Ældre Navneformer: i Geirangre AB. 8Í. Gorangh NRJ. II 96
(der opført som Gaard). Gerangh DN. XV 2, 1308 (Afskrift fra 17de
Aarh.).
Geirangr. egentlig Navn paa Fjorden. Sidste Led er angr m., Vik,
Fjord (Indl. S. 42), Iste kan vist ikke være geirr m., Spyd, Spydblad, da
Fjordens Form ikke synes at passe dertil, idet den er sterkt bøiet i en
udpræget S-form. Nærmere kunde det ligge at aflede af g ei ri m., Kile,
Strimmel, jfr. Aasen under Geire, saaledes at Navnet kunde hentyde til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
