Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. SUNNELVEN
111
Fjordens store Tranghed. Hvis det af Koss anførte geira, løbe skjevt, snart
til den ene og snart til den anden Side. gaa i Zigzag (en Afledning af gira,
se Falk og Torp under gire), er et gammelt Ord i Sproget, kunde det være
meget tiltalende at sætte Iste Led i Forbindelse dermed.
Kirken var efter Reformatsen et Kapel, som da tilligemed Sunnelven
hørte til Ørskog Præstegjeld.
Gaardenes Navne: 48. Horvedrag. Udt. hørvadra’je, Dat. -ja.
— Harffuedrag 1603. Horuedrag 1606. Harffuedrag 1616.1617. 1666.
Horvedrag 1723.
Er vel samme Ord som Horvardrag, Stribe eller Fure efter en Harv
(Aasen). Navnet kunde da sigte til Skredfurer eller lignende Striber i Fjeldet.
49. Knivsflaa. Kaldes lem ven. — Knipsfloo 1603. Kniffsflott
1606. Kniffsfloen 1616. Knyffsflee 1617. Kniffsflaaen 1666.
Knifs-flaaen 1723.
Har Navn efter en skarp Fjeldegg, der kaldes Kniven. Sidste Led er
flå f., se GN. 40.
50. Bringen. Udt. brj’ngå, Dat. -ginne.—Bringe 1666.1723
(da ode; «for rum Tid siden udtaget af Snefond»).
•Bringa f., Bryst, overført om et bredt, i en Bue fremskydende Fjeld.
Gaarden ligger under et saadant. Jfr. Bringe i Lyster, i Bringu BK. 39 b.
51. Gomsdaleu. Udt. gommsddlen. — Gougsdal 1666.
Gous-dahll 1723. Gumsdal Strøm.
Den eneste sandsynlige Forklaring af dette enestaaende Navn er, at det
er dannet af et Gompen (gump r m.), brugt som Fjeldnavn. Skriftformerne
vilde som Forvanskninger være saa paafaldende, at mau kunde fristes til at
antage, at de gjengiver et andet Navn paa samme Gaard, Gausdal, af et
Navn Gaus eller Gausa paa den gjennem Dalen nedstyrtende Elv (jfr.
NE. S. 6(i).
52. Aarset. Udt. frrsät. — Aarsetter 1603. Arsetter 1606.
Aarsett 1616. 1666. Aarset 1723.
Se Vartdalstranden GN. 102. Her er det vel sandsynligst * E 1 r i s e t r.
53. Molsæter. Kaldes øggaren. — Setter 1616. Setteren 1617.
Møelsetter 1666. Mølsetter 1723.
Ligger høiere end Møll og har sikkert engang været Sæter under denne
Gaard.
54. Møll. Udt. møll. — Møll 1603. 1606. Moell 1617. 1666.
Møll 1723.
Jeg kan ikke give nogen Forklaring af dette enestaaende Navn. Det
kan vel neppe være en Udtaleform af m q 1 f., Grusbanke, skjønt dette Ord
i enkelte Dele af Østlandet efter Ross udtales saaledes.
55. Grande. Udt. grande. — Grannde 1603. 1606. 1616.
Grande med Hørsche 1666. Grande med Hørschie 1723.
•Gr an di m., Sandbanke, Grusbanke ved eller i Vand (Indl. S. 51).
56. Slaraak. Udt. marålc (andre: märålc). — Marracker 1603.
Marack 1606. Morack 1616. Morrack 1617. Meroch 1666. Mærag,
Meroch 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
