Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. NORDDALEN
117
Bd. XVI S. 01). Men denne Forklaring har ikke her som ved det nordlandske
Navn Støtte i de ældre Skriftformer. En mulig, men dog usikker Forklaring
kunde være, at Iste Led var ofn m., Ovn, ligesom i Omberg i Tune og i
Enebak; isaafald kunde Navnet sigte til, at der i Nærheden fandtes en
Bergart, skikket til deraf at bygge Røgovne.
11. Gjerde. Udt. jatra (Dat. ?), Gen. jcerrs. — Gierde 1603.
1606. Giere 1666. Gierde 1723.
12. Berlien. Udt. belta, Dat. -line. — Berslid 1616. Berlin
1666. Berlin, Berlien 1723.
Naar det NE. S. 11 bemerkes, at der ved denne Gaard ikke er nogen
Elv, er dette maaske ikke korrekt, da det efter AK. ser ud til, at der falder
en mindre Tverelv ud et kort Stykke ovenfor. Der er saaledes en Mulighed
for, at Navnet kan være at forklare paa samme Maade som GN. 5. Det kunde
dog ogsaa være muligt, at Iste Led er ber n , Bær.
13. Rein. Udt. ræmm, Gen. -ms. — Rem, Sørem 1603. Remb
1616. Reemb 1617. Remb 1666. Rem 1723.
* R i m f., langstrakt Forhøining, Jordryg, Bergryg, =-. r i m i m. (Indl.
S. 70). Genitivformen viser, at Navnet nu ikke længere opfattes som
Hun-kjønsord.
14. Alstad. Udt. dllsta. — Allmestad, Allmstad 1603. Alstadt,
Almestadt 1606. Alstad, Almstad 1616. Alstad 1617. 1666. 1723.
Udentvivl samme Navn som Almestad, Sande GN. 21, og formodentlig
ligesom dette indeholdende et Elvenavn Alma. Der falder her en Bæk ud i
Hovedelven. Efterat Mellemvokalen er bortfaldt, er m blevet sløifet mellem
to Konsonanter. Jfr. derom Vannelven GN. 66.
14. 4. Haugen. Udt. hau’en, Dat. hau a.
15. Fremre Grønning. Kaldes Wngdalen.— Fremmer Groning
1666. Fremmer Grønning 1723.
«Fremre» betyder her som sædvanlig: indre, øvre. Se ellers GN. 18.
16. Høilijelle. Udt. høijæUan,n,e, Dat. -lå. — Høyehielde 1666.
Høyelde, Højhielde 1723.
Iste Led er h ø y n., Hø, og Navnet betyder en «Høhjell», d. e. et Stillads
til at ophænge Hø til Tørring eller maaske snarere en Hølem. Jfr.
Forekomsten af Hjalm og Stakk i Gaardnavne.
17. Grønningsæteren. Udt. grønningsætra, Dat. -sæterne. —
Grøningsett 1666-. Grønningsett 1723.
Maa fra først af have været Sæter under Grønning.
18» Grønning. Udt. grunningen, Dat. -ga, Gen. -gs. —
Grenn-ingar Flatøb. II 314. Græningar Hkr. S. 450. 01. d. hell. S. 1849
S. 57. Grøningar OI. d. hell. S. 1853 S. 187. Grøning 1603. 1606.
Grønningen 1616. Grøenningh 1617. Grøning 1666. Grønning 1723.
Græningar, Flt. af Græningr m., dannet af Adj. grænn med
Afledningsendelsen -in g r. Forekommer ikke som Fællesord i Oldn., men
oftere som Gaardnavn. Efter Sagaerne havde det før Olaf den helliges Reise
gjennem Dalen kun været en Sæter.
18,2. Djupdalstølen. Udt. jiVpdalstølen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
