Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. NORDDALEN
119
med Folkespr. Dov f., bævende Grund, Jord, som har et Underlag af Dynd,
saa at den bæver eller gynger, naar man iræder paa tien, og det deraf
afledede dyvja, bæve, gynge. Gaarden ligger ved Vaklalselven paa Sydsiden.
26. 4. Hølbakkvitlen. Udt. hølbakk-kvihla.
Hølbakke vil sige: en Mæl ved en Elvehøl; sidste Led er kvisl f.,
Forgrening af en Elv.
27. Sylte. Udt. sylte. — frå Sult Fornm. s. V 29. FÍatob. II
317. Ol. d. hell. S. 1853 S. 191. Hkr. S. 454. Sult (Nom.) Fornm. s.
V 19. Hkr. S. 448. Ol. d. hell. S. 1853 S. 186. Flatøb. II 312.
Ol. d. hell. S. 1849 S. 56. Sulta (Gen.) AB. 81. Sylthe NRJ. II 97.
Lillesylte 1606. Sylte 1666 (da brugt af den residerende Kapellan)
1723.
S ul tar. Flertalsformeu er hjemlet ved AB. og ligger ti) Grund for
de nyere Former, medens Sagaerne har en Entalsform. Om Betydningen Se
Vannelven GN. 25. Ligger ved Valdalselvens Udløb.
27,6. Ødegaarden. Udt. auggaren.
28. Viken. Udt. vi’]ça, Dat. vVfçene. — Wigenn 1606. Wiig
1666. 1723.
29. Lien. Kaldes ftevli. — Ytterlijd 1603. Ytterlienn 1606.
Yttre Lien 1617. Ytterlie 1666. Yttre Lied 1723.
30. Ruset. Udt. rusét. — Rosetter 1603. Rusetter 1616.
Raasetter, Rudsett 1617. Rusetter 1666. Ruset 1723.
Kan neppe være * K u ö s e t r, af r u ð n., Rydning, da denne Forbindelse
neppe ellers forekommer og vel ikke heller vilde give den nuv. Form. Man
kunde tænke paa ’Riítssetr, af Mandsnavnet (H)rútr, som bragtes baade
i Norge og paa Island i MA.
31. Sjolbørskor. Udt. sjø’llbørskçr. — -af Solbiorgoskoor AB.
79. af Solbiorgaskor AB. 80. ’ Solbergskaar OE. 4. Sølffuerschaar
1603. Sølberschor 1606. Silberschor 1616. Selbeischar 1617.
Sel-berschaar 1666. Selboescbar 1723.
S ó 1 b j a r g a s k o r. lsto Led er Sólbjorg, som ofte findes brugt
som Gaardnavn og dels kan betegne en solbeskinnet Fjeldhøide, dels en
Høide, bag hvilken Solen sees at gaa ned. Se f. Ex. Bd. II S. 31. I
Nutids-formen er der foregaaet en Omsætning, idet j er flyttet over til den første
Stavelse og derved har bevirket Omlyd af dennes Vokal. Paa samme Maade
er Sjølberg i Orkedalen opstaaet af Solbjargir (af Solbergom AB.),
se Bd. XIV S. 133. Ligeledes kan delvis sammenlignes Sjøflot i Stangvik,
Seljaflot AB. Sidste Led er skor f., Skar. Gaarden ligger i en Lavning
mellem to Høider.
31,5. Selvikstien. Udt. s&lvikstien, Dat. -stia.
Jfr. Voldeu GN. 41.
32. Hauge ytre. Kaldes østhauen, Dat. -haua. — Houffue
1603. Hoffuenn 1606. Haugen 1616. 1617. Hougen, Houge 1666.
Yttre Hougen 1723.
’Hangr m., Haug, Forhoining. Nutidsformen er vel Dat. Ent. Øst- i
Udt. vil sige: Øfst-, d. e. den øverste. Den er den vestligste af Gaardene.
32, 2. Vikene. Udt. vi kanne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
