Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. SØKKELVEN
147
46,4. Einekagene. Udt. eineTcagan,n,e.
Bestemt Fit. af Einekage, en Enerbnsk. Se GN. 7,14.
47. Tu. Udt. tu. — Tue 1603. Thue 1616. 1617. Tue 1666.
Thue 1723.
* Þ ú f r m., som maa have været en Sideform af þ ú f a f., brugt i Navne
i Betydning: Top, Knude, noget spids Forhøining paa en Flade (Indl. S. 83).
Der er ved Gaarden en isoleret, temmelig spids Fjeldtop. Jfr. Vannelven
GN. 71.
48. Svartebæk. Udt. svcCrtebækh. — af Sortubekke AB. 80.
Suarteback 1603. 1606. Suartebeck 1616. 1617. Suartebech 1666.
Svartebech med Leervaag 1723.
Sortn bekk r, maaske opr. * Svqrtubekkr, egentlig Navn paa
den forbi Gaarden løbende Aa. Denne har maaske opr. havt Navnet Svarta,
af Adj. s v a r t r. Navnet maa sigte til mørk Farve af Elveleiet. Jfr. NE.
S. 256 og 336. Svortebækken findes som Gaardnavn i Ibbestad.
49. Hatlemorken. Udt. hahlemøriça. — Hatlemørck 1603.
Haßlemurck 1616. Hattlemoerck 1617. Hatlemorch 1666. 1723.
Af Trænavnet hasl og m q r k f., Skov.
49. 3. Hjellbakken. Udt. j&HbaJgfønn,.
Se Volden GN. 50.
50. Kurset. Udt. Tcursät. — Kursetter 1603. 1606. Kurßett
1617. Cursett 1666. Kursett 1723.
Af Navne, som efter Lyden kunde antages beslægtede, kan nævnes Kure
(i K u r u KB.) i Bygge, som kan være et opr. Elvenavn, og Kurstad i Vaale
og i Lardal, af hvilke man ikke har Former fra MA., samt Kurøen (K u r ø y
KB.) i Kødenes. Om Forklaring af Elvenavn kan der ikke være Tale her.
Man kunde formode, at 1ste Led indeholder Persontilnavnet kurr, som
forekommer 2 Gange, Fornm. s. IX 313 og DN. XI 29, mulig ogsaa tænke paa
Tilnavnet kurfr, jfr. Gaardnavnet Kurfsrud RB. 235 og Kursmose i
Eidsberg (Kurßmaaße c. 1575), som Bd. I S. 151 antages at være opr. Kurfs-.
Jfr. Bd. I S. 341. III S. 99. VI S. 89. Da denne Gaard ligesom de flg.
ligger paa Østsiden af Hjørundfjorden i dennes ydre Del, er der Mulighed for,
at Navnet kan staa i Forbindelse med det forsvundne Gaardnavn Kurisnes i
Hjørundfjord.
51. Kursetgjerdet. Udt. Jcursätjære. — Gierde 1603. 1606.
G i ere 1666. 1723.
52. Hovden. Udt. hfrvdne, Dat. hø’vdå. — Hoffue (!) 1603.
Hoffuenn 1606. Hoffden 1617. 1666. Hofden 1723.
•Htjföi ni., en fremspringende større Fjeldpynt (Indl. S. 58).
Udtaleformen er bestemt Fit.
53. Myrset. Udt. mfrrsät. — Myreßeter OE. 4. Myrsett 1603.
Myrsetter 1606. Myrsett 1666. Myhrset 1723.
Da Navnet skrives Myre- allerede i den første Halvdel af 16de Aarh.,
maa det antages at være samme Navn som Myrset i Vannelven, Nesset og
Kvernes, og 1ste Led altsaa mýrr f., Myr. Forskjellig fra de andre Steder
er Vokalen her i Udt. paa Grund af Sammensætningen bleven forkortet. Jfr.
Indl. S. 68.
54. Utgaarden. Udt. uggaren. — Ystegard NBJ. II 108.
Vde-gaard 1617. Wdgaard 1666. Udgaard 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
