Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
ROMSDALS AMT
almindelige er Navne som Nonsaasen, Nonsfjeldet, Nonshaugen o. fl. Navnet
kan vel være at forklare paa samme Maade her, skjønt denne
Sammensætning neppe ellers forekommer; jfr. dog Middagsviken i Foldereid.
5. Rabben. Udt. rabben.
Af Rabb m., oldn. r a b b r, høi Banke, Jordryg.
6. Nesvik. Udt. næsvik,a. — Næsswig 1666. Nesvig 1723.
7. Honningdalsnes. Udt. honninqdalsnæs. — Honningdalsnes
1603. 1617. 1666. Honningdahlsnes 1723.
8. Honningdal. Udt. honningdal (ogsaa hørt haning-). —
Honinghedall NRJ. II 106. Honningedall 1603. Honingdall 1606.
Honningdall 1617. 1666. Honningdahl 1723.
Der findes endel andre Navne, som synes at have samme Forled som
dette, saaledes Honningsvaag i Selje, Honningvaag paa Magerøen i Finmarken
og Honningsøen i Bremsnes. Af ingen af disse kjender man ret gamle Former.
Det kunde tænkes, at Iste Led er h u n a n g n., Honning, og at Navnene
betegner Steder, hvor der tindes meget af Humler (Vildbier). Dette synes dog
at passe mindre godt, hvor Iste Led har Genitivform. I saadanne Tilfælde
kan man maaske tænke paa oldn. hornungr, en Person, som henvises til
Husets Hjørne, som vises Ringeagt, hvilket Ord kunde være brugt som
Persontilnavn. Dette Ord har man vel i det gamle Honnonghamoo
RB. 63, nu Mo (GN. 96) i Tjølling, se Bd. VI S. 364.
9. 10. Glomset øvre og nedre. Udt. glammsdét. — [-Glom-setter-] {+Glom-
setter+} NRJ. II 106. Offuerglumsett, Nedergrumsett (!) 1603. [-Glom-setter-] {+Glom-
setter+} 1606. Glumselter 1617. Offuer, Neere Glumsett 1666. [-Glom-sett,-] {+Glom-
sett,+} Nedre Glomsett 1723.
Maaske ’Glúmssetr, af Mandsnavnet G 1 ú m r (PnSt. S. 91).
11. Ytrevik. Kaldes vik. — Heswig 1603. Hesteuig 1606.
Hasteuig 1616. Hesteuigen 1617. Ytterwige 1666. Wiige 1723.
Hestvik, som synes at have været et tidligere Særnavn paa denne Gaard,
er et meget alm. Gaardnavn, vel hentydende til, at Stedet engang har været
brugt som Havnegang for Heste. Det maa dog merkes, at Hes- (ofte skr.
Hest) kan være opstaaet af Heöins-, Gen. af Mandsnavnet Heðinn,
saaledes Hesvik i Helleland og i Kvinnherred. Se PnSt. S. 121. Ogsaa
Elve-navnet Hesj a kan undertiden komme i Betragtning, jfr. Hesjevik i Ibbestad.
Se NE. S. 100. Sikkert kan man ikke bestemme det ældre Navn, især naar
det ikke længer er i Brug.
12. Indrevik. Kaldes vik. — Wigaa 1617. Inderwige 1666.
Indre Wiige 1723.
13. Yalle. Udt. v♂Ue. — Valle NRJ. II 106. Walle DN. XII
752, 1544. Valle DN. XII 789, 1552. Walle, Wille 1603. Walle
1606. Valde 1617. 1666. Walle 1723.
♦ V e 11 i r, se Ørskog GN. 18.
14. Haaem. Udt. haemm. — Haem 1603. Haemb 1606.
Haaemb 1617. Haaiemb med Wigen eller Næss 1666. Haajem og
Næss 1714. Haaeim, Haajem 1723.
*Há ei mr, af Adj. hår, høi, og h e i m r. Se Ulstein GN. 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
