Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16. SKODJE
159
15. Solnor. Udt. sóllnœr. — Sølnoll NRJ. II 106. Solmer(!)
1603. Solner 1617. Solner med Haltewig(!) 1666. Solno.r 1714.
Solner med Hatlevig 1723.
Enestaaende Navn. Sidste Led er maaske "nør med Betydning «smalt
Sund«, al’ Adj. ’nørr, Sideform til *norr = ags. nearu. nyengelsk
narrow, -nor kan være gaaet over til -nær (S. B.; jfr. Arkiv XX S. 349).
Jfr. ogsaa Borgund GN. 134. Om lste Led kan jeg ikke udtale nogen
be-Hlemt Mening. Gaardeu ligger ved et trangt og meget grundt Sund, nu
kaldet Dragsund Af senere Tideis Etymologiseren er Navnet opfattet som
betydende «nær Solen«, hvorfor det som Familjenavn er blevet oversat til
«Parelius». Det er vel tænkeligt, at denne Opfatning kan have paavirket
Udt. — GN. 15—28 ligger paa Fastlandet.
16. Apalvik. Udt. apahi/ga. — Abellwig 1603. Abeluig 1606.
Appeluig 1616. Abbelvig 1617. Abbelwig 1666. Abelwigen 1714.
Abildvig 1723.
* Apal da vik, af Trænavnet apal dr; jfr. Ørskog GN. 38.
Forekommer paa flere Steder, tildels i Formen Abelvik.
17. Skodjevnag. Udt. skåievåg. — Woghe 1603. Woige
1606. Vaagen 1617. VVaagen 1666. 1423.
Se GN. 21.
18. Fremrelien. Kaldes føxrlia. — Lijenn 1603. Lijdt 1606.
Liien 1617. Fremmerlien 1666. Fremmerlied 1723.
Fremre- betyder her som alm. «indre».
19. Midtlien. Kaldes sjurslia. — Lied 1666. Lien 1723.
Daglignavnet sms. med Mandsnavnet Sjur, det gamle S i g u r ð r.
20. Ytrelien. Kaldes hanslia. — Ytterlien 1666. Ytre Lied
1723.
Daglignavnet sms. med Mandsnavnet Hans.
21. Skodje indre. Udt. sJcåi’e. — af Skodvn, Skodynar sokn
AB. 80. Skodin s. DN. II 721, 1494. Skoe NRJ. II 106. Skoden
OE. 3. 4. Skodin s. DN. XII 752, 1544. Skoddin s. DN. XII 789,
1552. Skode, Skodde 1603. Inderschode 1606. Schoddj, Skoy 1616!
Schodde, Schoide, Schoye 1617. Inder Schoddie 1666. Indre Schodie
1723
S k o ð i n, et i Norge vidt udbredt Gaardnavn, sms af vin og en
Stamme skað-, hvis Betydning endnu ikke er sikkert oplyst. Nu har
Navnet mange forskjellige Former. Formen Skodje findes kun her. Paa
Østlandet skrives det oftest Skøien, udt. Skøe, Skøi eller Skoe,
undtagelsesvis Skøø og Skøin. Paa nogle Steder skrives Skaaden, udt. Skåe, Skoe. I
Formen Skui haves det i Bærum og i Lardal. Paa Vestlandet har man det
foruden her i Skoden, udt. Skødi, i Indviken, Skodven, udt. Skøddven, i
Liudaas. Desuden er Navnet lste Led i S k o ð i u a r v i k, nu Skaanevik.
Nordenfjelds er Skau i Kisseu maaske samme Navn og ganske vist Skain,
udt. Skæutia, i Soknedalen. Desuden kjendes et Par forsvundne Gaarde af
dette Navn, deriblandt af Skodhin om AB. 74 i Eresljorden. Se Bd. I
S. 53. 11 S. 22. III S. 21.
22. Skodjereite. Udt. skåi’ereite. — Reite 1603. 1606. Reitte
1666. Reile 1723.
Sidste Led er r ei tar, Flt. af r eitr ru., Kude, afgrændset Flade
(Indl. S. 70).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
