Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
ROMSDALS AMT
23. Skodje ytre. Udt. f tar skåi’e. — Ytterschode 1606.
Ytter Schoddie 1666. Yttre Schodie 1723.
24. Skodje nedre. Udt. nærskåi(\).— Skodenn 1606. Neder
Schoddie 1666. Nedre Schodie 1723.
25. 26. Berget indre og ytre. Udt. bté’rjc, Dat. bä’rja. —
Berg OE. 3. Bierge 1603. Bierig 1606. Inderberg, Ytterberg 1666.
Indre, Yttre Berg 1723.
•Berg n., Berg, Berggrund (Indl. S. 43).
26,2. Ytrebakke. Kaldes fsstebäk. — Backe 1616.
Med Hensyn til Daglignavnet jfr. GN. 2.
27. Grindvik. Udt. grfnnvitça. — Grindwig 1603.
Grinde-viigh 1616. 1617. Grindewig 1666. Grindvig 1723.
Grindvik findes ogsaa i Hitteren og i Hemnes og Grindevik i Stord.
Iste Led er grind f., hvorved i dette Tilfælde maa tænkes paa flytbare
Grinders Anvendelse til Fold for Kvæg, som førtes fra et Sted til et andet
for at faa en jevnt gjodslet Mark. Se Indl. S. 52.
27,6. Gjerdet. Kaldes grinnvikjære.
28. Stroinmen. Udt. strau’mirin. — Strømen 1603. Strømme
1666. 1723.
Har Navn af den trange Strøm mellem Oksenøen og Fastlandet, som
forbinder Elliugsøfjorden med Skodjeviken.
29. Flote. Udt. fløte (mellem ø og ç). — Flodenn 1617. Flotte
1666. Flaatte 1723
Af flot f„ Flade, flad Strækning (Indl. S. 60). Her vel Fit. — GN.
29 — 45 ligger paa den nordre Del af Oksenøen.
30. Svorteliaugen. Udt. svö’rtahauen. — Hougen 1666. 1723.
31. Svorte. Udt. svoWta. — i Swrtenne DN. Il 721, 1494.
Swrthe NRJ. II 106. Suorthen OE. 3. Suarttenn, Suartte 1603.
Suortte 1617. Suorte med Stoelen 1666. Sorte med Støelen 1723
• S v e r t i n eller S u r t i n, en Sammensætning med v i n. Samme Navn
er Svorte i Laanke, som i 15de og 16de Aarh. skrives Sverten (se Bd. XV
S. 41), og Svarte i Beitstaden, ved 1620 skr. Swerthe og ved 1550 Suorthene.
lste Led kunde ligefrem være Adj. s vart r; meu sandsynligere er det dog.
at det er et Elvenavn af samme Stamme, jtr. Elvenavnene Surta og Svorta
(NE. S. 263. 259. 336). Der gaar en Bæk forbi Gaarden.
31,5. Strømsliolm. Udt. straumshølm.
Ligger paa en Holme i den under GN. 28 omtalte Strøm.
32. Saltkjelvik. Udt. sáUk-œrvík. — Salttkiedeluiigh 1617.
Saltkielwig 1666. Saltkieldvig 1723.
lste Led er saltketill, Kjedel, hvori der koges Salt. Navnet
betegner Stedet som et, hvori den i ældre Tid saa almindelige Saltkogning dreves.
I Udt. er det sidste 1 ved Dissimilation gaaet over til r.
33. Digernes. Udt. dingnæs. — Digrenes 1617. Digernes
1666. 1723.
•Digranes, det brede, svære Nes Jfr. Ørsten GN. 69, hvor det nu
i Udt. er blevet til Dirnes. Iler er derimod i Udt. Mellemstavelsen faldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
