Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16. SKODJE
161
bort og dernæst Dignes ved en meget alm. Lydforandring blevet til Dingnes.
Paa samme Maade udtales Navnet i Brandval og i Modum, og i Rødenes er
det paa en noget lignende Maade blevet til Dængnes.
34. "Vemeen. Udt. vfmåina, Dat. -åinirme. — Vembøen 1617.
Wemøen 1666. 1723. .
Iste Led er sandsynlig den samme Stamme vim-, som man har i
Land-skabsnavnet * V i m i r eller * V i m a r i Smaalenene (se Bd. I S. 74) og i
Gaardnavnene Veme i Norderhov og Vimme i Aamli. Denne Stamme sammen
stiller Magnus Olsen, Arkiv XXII S. 123 ff., med oldhøitydsk unimi (Akk.
Flt.), som findes oversat med «scatebras (fluviorum)», d. e. fremsprudlende
Kilder. Dertil har der formodentlig svaret et i Öldn. tabt Fællesord, som
har havt en lignende Betydning, kanBke snarest «Opkomme, lie, Kildespring».
Vemø kunde saaledes betegne en 0, hvor der er Iler eller fremspringende
Vandaarer. Med Hensyn til Betydning kan det saaledes sammenlignes med
det paa flere Steder forekommende Ønavn B r u n n ø y (Brønnø), af b r u n n r
m., Kilde. I Rømsjøen i Rødenes findes der en 0, hvis Navn skrives Vemøen;
det er maaske det samme Navn.
35. Indvik. Udt. innvilga. — Induig 1616. Indwig 1666.
Indwiigen 1714. Indviig 1723.
36. Utvik. Udt. utvifyi. — Wduig 1606. Vdtuigen 1617.
VVduig 1666. Udwiigen 1714. Udvig 1723.
37. Natvik. Udt. natvitça. — Nattuig 1606. 1616. Nattwig
1666. Natvig 1723.
Kan efter Udt. med lang Vokal vist ikke være samme Navn som Natvig
i Øiestad og i Høvaag, som vel er ’Knattavik, af knqttr m.,
Fjeld-knat. Jeg formoder, at den gamle Form er ’Natavik, af not f., Nød,
Ftt. netr, Gen. nata; Navnet sigter da til Rigdom paa Hasselskog. Af
samme Stamme er vel ogsaa Nataas i Lindaas og Nateland i Iveland. Efter
AK. er der her intet Vandløb.
38. Tyssebru. Udt. tyssbrú. — Tøßebrun 1666. Tøssebrun
1723.
Jfr. Ørskog GN. 39. Ligesom Gaarden i Ørskog ligger den paa en
fremspringende Halvø, og der er her intet Vandløb, hvorfor brú i sidste Led vel
maa forstaaes om en Jordbro, Kavlebro (se Indl. S. 46 under brú); efter
Kartet er der Myrer indenfor Gaarden. Jeg kan ikke afgjøre, hvorledes lste
Led er at forklare i dette Navn.
39. Mørkeset. Udt. murkesM. — af Myrkuasætre AB. 79.
Mørkesetter DN. XII 749, 1544. Møerckesetter 1617. Mørchesett
1666. 1723.
Myrkvasetr, sms. med Adj. m y r k r, mørk. Samme Navn er
Mørke-sæter i Eid Ndfj., i Myrkiasætre BK. 8 a. Tillægget «mørke-» kunde
antages at sigte enten til Beliggenheden paa Nordsiden under et Fjeld, eller
til at Gaarden engang har været omgivet af tæt Skov; jfr. det hyppige
Stedsnavn M y r k v i ð r, den mørke Skov.
40. Dyrøen. Udt. dyWåina. — Dvrøen 1723 (ryddet under
GN. 39 siden, sidste Matr.).
Et temmelig alm. Ønavn, dog kun paa Vestkysten. Ved Dyr maa
udentvivl tænkes paa Hjort eller i Nordland paa Ren.
41. Høivik. Udt. IxM’vika. — Høeviigh 1617. Høwig 1666.
Høevig, Høevigen 1723.
Rygh. Gaardnavne XIII.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
