Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
ROMSDALS AMT
er Drønen i Austevold, egentlig Navn paa en 0 ved Huftens Vestside og tæt
ved denne, a f D r y n BK. 70 a. Der har Navnet imidlertid nu faaet svag
Form, idet det skal udtales drønne. *Dryn hænger sammen med Folkespr.
Dryn m., Drøn, isl. d r y n r m. Som Ønavn er Ordet gaaet over til
Hun-kjønsord. Det maa sigte til Larmen af Havets Brydning mod Øen. Et i
Betydning nær beslægtet Ønavn er Dyn, nu Dønna, i Helgeland.
116. Eik. Udt. eik. — Egh NRJ. II 88. Egh 1632. Eegh
1669. 1723.
•Eik f., Eg, meget ofte forekommende som Gaardnavn. Det maa være
et enkelt Træ af fremtrædende Størrelse eller Form. som har givet Anledning
til Navnet. Ligger paa Fastlandet og har tidligere hørt til Vestnes.
117. Hogset. Udt. å’kscÉt. — Hegsetter NRJ. II 88. Hogsett
1610. 1632. 1633. 1669. Haagset 1723.
Formen Heg- fra 1520 maa være feilagtig. Hogset i Urskog og i Nes R.,
udt. hø’kk-, skrives i MA. Haugsætrar og er altsaa sms. med haug r m.,
Haug; det samme er sandsynlig ogsaa Tilfælde med Hogset i 0. Rendalen og
i N. Aurdal. Hogset i Gjemnes, udt. hakk, skrives i 16de Aarh. Høg-.
Ligesom Navnet her maa det ogsaa enten være opr. Haugsetr (Haugasetr),
afhaugr, eller H a u k s s e t r, af Mandsnavnet H a u k r. Se PnSt. S. 118.
Det bliver saaledes samme Navn som Haugset, se Søkkelven GN. 13. Ligger
paa Mien og har før hørt til Vestnes Otting.
118. Ramsvik. Udt. rdnnsvifça. — Ramswigh NRJ. II 92.
Ramswiig 1723.
Med Hensyn til Udt. jfr. GN. 97,6. Iste Led kan være Rafns-, Gen.
af Mandsnavnet Rafn, eller Plantenavnet Rams, Skovløg. Se PnSt. S. 195.
FORSVUNDNE NAVNE.
Aalasetthir (Ødegaard) DN. I 695, 1490.
Gaarden siges i Brevet at ligge innen fore Hollo iWatthne
kirkiosokn. Som ovf. bemerket (se GN. 106), formoder jeg, at Hollo
maa være Skrivfeil for Heilo, og Gaarden har isaafald ligget i Vatnetjorden.
Ellers kunde der have været nogen Grund til at formode, at det er samme
Gaard som Aarset i Borguud nær Grændsen af Vatne ved Grytefjorden. Se
Borgund GN. 160.
Røsten 1666. 1723 (ved Vestre eller deromkring).
Se Vannelven GN. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
