Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. BOKGUND
175
13. Flisnes. Udt. fli snes. — Fiesnes 1603. Flißnes 1606.
1617. Flißnæs 1666. Fliisnes 1723.
Flisnes findes ogsaa i Hof Sol., hvor det er dannet af Elvenavnet Flisa.
Her er ingen Elv. Neset og derefter Gaarden maa her have Navn af den
udenfor liggende Holme, Flisholm (se flg. GN.), som sandsynlig egentlig heder
Flisa. Dette, som ofte forekommer som Navn paa Holmer og Skjær, maa
vel komme af flis f., Flis, Spaan.
14. Flisholm. Udt. flVshølm. — Fliisnesholm 1723 (ryddet
siden sidste Matrikel).
15. Yegsund. Udt vægsynde. — Veigsund 01. d. heil. S. 1853
S. 186. Vægsund 01. d. heil. S. 1849 S. 55. Vegsund Hkr. S. 448.
Veggjarsund Fornm. s. V 19. Flatøb. II 312. Weigsunnd 1603.
Weig-sundt 1606. VVegsund 1616. Veegsund 1617. Wegsund 1666.
Wegsund med Rabben 1723.
Jfr. GN. 59, Veibost, som sandsynlig har samme lste Led som dette
Navn. Af de i de islandske Sagaer anførte Former, som ogsaa her er meget
forskjellige, er udentvivl Veigsund, som støttes af de ældste Former fra
17de Aarh., den rette. Jeg formoder, at lste Led er et Ønavn * V e i g, som
maa have tilhørt, vistnok ikke hele Suløen, men den østligste, næsten
fuldstændig afskaarne Halvø af denne. At det ikke har været Navn paa
Oksenøen, paa hvilken Gaarden Vegsund ligger, fremgaar dels af Beliggenheden af
Veibost, dels af det almindelige Forhold, at Sunde mellem en større og en
mindre 0 har Navn efter den sidste, medens en efter Sundet opkaldt Gaard
oftest ligger paa den større 0. Jfr. Ristesund, Sande GN. 61, Eksund, Herø
GN. 70, Dimmesund, Ulstein GN. 28, Diynjesnnd, Vatne GN. 113, Misund,
Akerø GN. 48. Det samme eller ialfald et nærbeslægtet Ønavn er Vega i
Helgeland, som nu er svagt Hunkjønsord, men synes at have havt en gammel
Form V e i g (se Bd. XVI S. 32). V e i g maa være beslægtet med det i
Steds-navne ofte forekommende Ord v e i g f., som i det oldn. Literatursprog findes
brugt i Betydningen <slerk Drik», men opr. vel har betegnet Vædske,
Fugtighed, jfr. Folkespr. Veigja f., Saft, Vædske. Som Ønavn kan det sigte til
fugtigt Jordsmon eller til Kilder og Vandløb. Veiga er ogsaa Elvenavn.
16. Rabben. Udt. ra’bbim. — Rabben 1723, se GN. 15.
Af r a b b r m., langstrakt Banke (Indl. S. 69).
17. Blindern. Udt. blindemm. — Blyndym NRJ. II 100.
Blinn-dem 1603. Blindemb 1617. 1666. Blindern 1723.
*Blindeimr. Se Søkkelven GN. 18. Ogsaa her ligger Gaarden ved
en Aa.
17,4. Gjerdet. Udt. jære.
18. Skytterholm. Udt. sjyttærhølm.
Kan komme af Fællesordet Skytter, en Skytte. Skytteren forekommer
dog som Bækkenavn i Aamot, og der synes at have været et Elvenavn
Sky trå. Se Bd. Il S. 285. NE. S. 232. 333. Gaarden ligger paa selve
Oksenøen og ved en Bæk.
19. Blindemsnes. Kaldes næse. — Blinndesnes 1603.
Blinde-nes 1606. 1616. Blindemsnes 1617. Blindembsnæs 166Q.
Blindemsnes 1723.
20. Breivik. Udt. breivilja. — Breuig 1606. Breeuigen 1617.
Brewig 1666. Brevig 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
