Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. BOKGUND
177
31. Hatlen. Udt. hä’hlen (ogsaa kaldet rø’s&thähleri).— Hatlen
1606. 1666. 1723.
Trænavnet hasl, brugt umiddelbart som Gaardnavn, i bestemt Form.
32. Holen. Kaldes frcemmerhólen. — Mygholle 1603.
Mog-holle 1606. Huolle 1617. Fremmerhoellen 1666. Fremmerhoel
1723.
* H ó 11 m., rundagtig, isoleret Hoide (Indl. S. 56). Dette Brug kaldes
Fremmer- som det indre i Modsætning til GN. 32, 2. Myg-, Møg- i de ældste
Skriftformer gjengiver vel et gammelt m y k 1 i, d. e. «store».
32,2. Ytterholen. [Udt. tftørhölen?}. — Nederhoell 1666.
Yttre eller Nedre Hoell 1723.
33. Alvik. Udt. dllvika. — Allwigen 1603. Aluig 1606.
Al vigen 1617. Alwig 1666. Alvig, Alvigen 1723.
Formodentlig * A 1 m v i k, af Træoavnet a 1 m r. Jfr. Almvik i Tingvold,
udt. dl-, Almklov i Vannelven, udt. dl-, Almskaret i Ørskog, udt. all-, og
Almestad i Norddalen, udt. dll-. Ogsaa ved Navnene i Vannelven,
Norddalen og Ørskog findes m sløifet allerede i Skriftformer fra 17de Aarh. Jfr.
ogsaa de under Ørskog GN. 61 anførte Navne.
34. Olsvik. Udt. ø Ilsvika. — Egelswigh NRJ. II 100.
Øls-wigen 1603. Ølßuig 1606. Olßuig 1616. Ølsviigen 1617. Øelßuig
1666. Ølsviig, Ølsvigen 1723.
Formen i NRJ. henviser vistnok rigtig til opr. * E g i 1 s v i k, sms. med
Mandsnavnet E g i 11. Det er dog ikke PnSt. S. 60 opført blandt deraf dan
nede Navne.
35. Olsvikfeten. Udt. øllsvikf\ta. — Ølsvigfetten (ryddet siden
sidste Matr. under GN. 34) 1723.
Sidste Led er fit f., frodig Græsmark, især en lavtliggende ved Bredden
af Vand (Indl. S. 49).
36. Breivik. Udt. Ir ei vika. — Brewig 1666. Brevig 1723.
37. Nakken. Udt. nakken. — Nackenn 1603. 1606. 1617.
Nachen 1666. 1723.
•Nakki m., Nakke; maa her som sædvanlig egentlig betegne et Fjeld
nær Gaarden (Indl. S. 68).
38. Lerstad. Udt. W r sta. — Lerstad NRJ. II 100. Leijerstad
1603. Liers tad 1617. Leerstad 1666. 1723.
Findes ogsaa, i Leksviken, udt. som her og AB. 27 skr. af
Leira-staöom. Bd. XV S. 63 formodes det, at dette er opr. Leirustaðir,
dannet af Elvenavnet Leira. Den samme Forklaring er ogsaa her sandsynlig
den rette. Gaarden ligger ved en Bæk og nær det lille Vand, hvorfra denne
kommer. Det kan merkes, at efter Kystkartet er der meget udgrundt
udenfor Bækkens Udløb.
39. Gaaseid. Udt. gø’ssi, gassi. — Gusym NRJ. II 100.
Gaße 1603. Gaaesße 1617. Gaasßi’e 1666. Gaassie, Gaasie med
Svinøen 1723.
NE. S. 66 er det under Tvivl formodet, at lste Led er Elvenavnet
G au s, af gjósa, strømme frem med Voldsomhed, idet det ikke antages, at
den nuv. Udt. kunde være fremkommen af opr. Gås-. Der gaar en større
Bæk nær Gaarden.
Rvgh. Gaardnavne XIII.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
