Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. BOKGUND
179
50. Aase. Udt. ase. — Osse NRJ. R 101. Aase 1603. Aasße
1606. 1617. Aaße 1666. Aase 1723.
• Á a a r, Flt. af á s 8 m., Aas, langstrakt Høide (Indl. 8. 42).
51. Furmyr. Udt. furmýra. — Furmyhr 1666. Furmyhren
1723.
Af Træuavnet fura f. og m ý r r f., Myr.
52. Humlen. Udt. liummlå. — ceyna Humlu (Akk.) DN. V
132, 1344. Homlend NRJ. II 100. Hombelenn 1603. Humblemb
1617. Homblen 1666. Homlen 1723.
•Humla f., opr. Navn paa den mindre 0 paa Nordsiden af Suløen,
paa hvilken Gaarden ligger, adskilt fra Suløen ved Humlesund. Samme
Ønavn har man vist i Humløeu med Humlesund udenfor Lillesand, mulig
ogsaa i Humulen (RK.) i Ytre Vikten. Hnmmelsund mellem to øer i Sund
kunde tyde paa, at ogsaa en af disse har havt Navnet Humla. Som
Tilfældet er med mange Ønavne, findes ogsaa et ligelydende Elvenavn. Dette
afledes NE. S. 110 og 322 af Insektnavnet humla, eller af et Verbum med
Betydning «at summe», beslægtet med middelhøitydsk hammes. Skulde man
antage samme Forklaring for Ønavnet, maatle det hentyde til en svagere
Lyd af Brændingen ved Kysten. Dette synea dog mindre naturligt. Den af
Hellquist (Sv. Sjonamn S. 236) for Søuavnet Hummeln foreslaaede Forklaring
kunde ogsaa komme i Betragtning, idet han afleder dette af oldn. húm n.,
Tnsmøike, humr, skum, halvmørk. Man har ogsaa ellers Ønavne, afledede
paa -la, og med Hensyn til Betydningen kunde mindes om det hyppige
Lysøen. Endelig er det vel ogsaa muligt og maaske det sandsynligste, at det
indeholder en Aflydsform af det *hqmull, man har i homulgrýti,
tæt Lag af Smaasten, jfr. Folkespr. Humul. Jfr. ogsaa Sunnelven GN. 64.
Med Hensyn til Betydningen kunde isaafald sammenlignes Grøtø, Gryte.
53. Humlekavlen. Kaldes kaveln. — Homlekalven, oprindelig
under Homlen, 1723.
Er Navn paa en liden 0 ved Siden af Humlen. Det er som bekjendt
overmaade almindeligt, at smaa Øer, som ligger tæt ved større, faar Navnet
«Kalven», i Regelen sms. med den større Øs Navn. I Udt. har man her
Exempel paa den undertiden forekommende Omsætning af v med foregaaende
1 eller r.
54. Torlen. Udt. tø’rrJå. —Toland (!) NRJ. II 101. Toldenn
1603. Thorloff 1606. Thorloen, Thoerlen 1617. Torlen 1666. Torlen
med Grønevig 1723.
Egentlig Navn paa den flade 0, hvorpaa Gaarden ligger, og som skilles
fra Humlen ved en Val eller et ganske grundt Sund. Se Vannelven GN. 10,
som maa være samme Ord, men der sandsynlig opr. Elvenavn. Navnet kan
maaske have sin Grund i Øens Form. S. B. antyder en mulig Sammenhæng
med isl. p y r i 11,- en Stang med en Kvast paa Enden til at piske Melk, som
ogsaa i forskjellige Former bruges i norske Bygdemaal i Betydning af en
Kjernestang. I’yrill er paa Island Navn paa en Fjeldhammer af meget
eiendommelig Form og en under den liggende Gaard; det har der formodentlig
Hensyn til Hammerens Form. Se Kålund I S. 288.
55. Gruen. Udt. gri’Cå. — Gruen 1723 (ryddet siden sidste
Matr. under GN. 54 og brugt under GN. 56).
Er vel Ordet Gruva f., Grube, Malmgrube (Aasen).
56. Hanken. Udt. htinkaryne, Dat. hankå. — Hanehen 1723
(opr. under Torlen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
