Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. BOKGUND
183
84. Villumsgaarden. Udt. vi’llamsgaren. — Willemspladtz
1723.
Villum og Villam er nyere Former af det gamle Mandsnavn Vilhjalmr
(Aasen, Navnebog S. 75).
85. Davidspladsen. Udt. davissplassen. — Davitzpladtz 1723.
86. Størkerpladsen. Udt. styrrJcåplassen. — Storcherpladtz
1723..
Sms. med Mandsnavnet Storker, den i nyere Tid almindelige Form af
det gamle Styrkárr, medens man paa Søndmøre ifølge Aasen (Navnebog
S. 37) har Formen Styrkaa.
87. Djupvik. Udt. juvi/ça. — Dybuigenn 1603. 1606.
Dyff-uigen 1617. Diuwig 1666. Dyvigen med Gjedhammeren 1723.
87, 7. Nyhaugen. Udt. ný’hauen.
87, 8. Gjeithainmeren. Udt. jeithammaren. — Se GN. 87.
87. 10. Hegreliaugen. Udt. hægrauen.
Iste Led maa være Fuglenavnet heg r i m., Heire.
87,11. Myren. Udt. myra.
88. Vedde. Udt. vædde. — Vedde NRJ. II 101. Weide 1603.
Væde 1617. Wedde 1666. Wedde med Svinholmene eller
Wedde-holmene 1723.
Maaske • V i ð i r, Flt. af v i ð r m., Skov. Nutidsformen maa isaafald
forklares efter den ikke saa sjeldne Brug, at ð imellem to Vokaler istedetfor
som almindelig at falde bort bliver hærdet og fordoblet. Jfr. Rødde i Melhus
og i Laanke af oldu. Ruði, Gudding i Værdalen af Guðinjar o. fl. Findes
ikke andensteds nu i denne Form, men er, hvis Forklaringen skulde være
rigtig, samme Navn som Vea i Løiten, i 8kudenes, i Nærø og i Bø Nordl. (se
Bd. III S. 117. XV S. 354. XVI S. 376). I Bø skrives det i 17de Aarh.
Wedde. Udt. med æ er dog paafaldende, hvis den er korrekt. En anden
Forklaring er dog ogsaa mulig, som vil stemme bedre med Udtaleformen.
Det kan være * V e ð i n, en Sammensætning med vin, af opr. ’Vaö-vÍD,
hvori lste Led er vað n., Vadested. Dette Navn findes hyppig paa Østlandet,
hvor det nu i Regelen er blevet til Vøien, men paa et enkelt Sted, i Berg
Sml. (se Bd. I S. 223), til Veden, udt. væ’en. Med Hensyn til Forholdet
mellem de nuv. Former jfr. det ovf. nævnte Gudding ved Siden af Gui. som
paa andre Steder er Nutidsformen af Guðinj ar. Med Hensyn til Endelsen
-e istedetfor den i Søndmøre hyppigste -a jfr. Linge i Norddalen. Jeg anser
den sidste Forklaring for den sandsynligste. Nær Gaarden er en Elv. —
Veddeholmene kaldes efter Kystkartet endnu nogle Smaaøer udenfor
Vedde-bugten.
89. Veddegjerdet. Udt. væ\ldejære. — Giere 1666. 1723.
89,3. Legene. Udt. læ’gene.
Se Vannelven GN. 12, 3.
89, 7. Uren. Udt. ura.
89,8. Teigen. Udt. tei’en.
90. Vasset. Udt. vassät. — Wadsett 1666. 1723.
Se Vatne GN. 71. Ligger nær Vassetvandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
