Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
ROMSDALS AMT
91. ßratliaugen. Udt. bratthauen — Brattehoug 1603.
Bratt-hough 1617. Brathoug 1666. 1723.
91,4. Grønmyr. Udt. grønnmyr.
92. Holen. Udt. Wien. — Hollen 1603. Hoellen 1606. Hoelen
1723.
* H ó 11 m., isoleret, rundagtig Hoide (Indl. S. 50).
93. Holsfeten. Udt. lwlsfjta.
Sidste Led er fit f., lavtliggende, frodig Strækning ved Vand. Jfr. ovf.
GN. 35.
94. Vaagnes. Udt. vå gnes. — Woge NRJ. II 101. Waage
og Wogenes 1603. Woge, Wognes 1606. Woge 1616. Vaageness
1617. Waage med Wognnes Engeslet 1666. Waage med Waagenes
Engeslette, Stiholm, Hafnen, Dybhafnen, Salen, Øvre Urvigen, Juljeboe,
Guldsmedschar og et lidet Engeslette ved Kipperberget 1723.
Det opr. Gaardnavn kan sees at have været * V ;i g a r, Flt. af v å g r m.,
Vaag. Men dette er efterhaanden blevet fortrængt af Vaagnes (* Vågan es),
som fra først af har været Navn paa et Underbrug. Om Underbrugenes
Navne se ndf.
94, 11. Strømmen. Udt. stravminn,.
95. Djnyhavn. Udt. jüphamn. — Dybhafnen 1723, se GN. 94.
90. Salen. Udt. salen. — Salen 1723, se GN. 94.
Salen, som undertiden bruges som Navn paa mindre Gaarde, kan efter
Formen komme af s a 1 r m., som saa ofte findes brugt som 2det Led i sms.
Navne og da vel maa tages i Betydningen: Opholdssted, Gaard. Se Indl.
S. 73. Ialfald oftest er det vel dog at aflede af s q ð u 11 m., Sadel, som
især sms. bruges som Navn paa Fjelde og Høider, sigtende til en sadelformig
Forsænkning i dem. Dernæst er det gaaet over til Navn paa Gaarde i
Nærheden af saadanne Høider. Se Indl. S. 81 uuder so ð ull. Saaledes maa
det vist ogsaa opfattes her. Kun, hvor det «tykke» 1 bruges i Udt., kan
disse Stammer sikkert adskilles, naar man ikke har gamle Skriftformer.
97. Havnen. Udt. hamna. — Hafnen 1723, se GN. 94.
Af h Q f n f., Havn.
97.4. Flatliolmen. Udt. ßathølmen.
97.5. Gjerdet. Kaldes hamnjære.
98. Urvik. Udt. iirvfya. — Nedre Uhrvigen 1723 (ryddet
under GN. 94).
Iste Led er u r ö f., Stenur.
99. Fylingen. Udt. fylingjinn. — Fyllingen 1603. Follingen
1606. Fyllingh 1617. Fvllingen 1616. 1666. Fyllingen med Yttre
Fyllingen 1723.
Se Skodje GN. 54. Ogsaa her kan Navnet opr. have tilhørt enten en
Vik eller det tæt indenfor liggende Vaagevaudet, som har et kort Afløb til
Viken.
99,7. Nymarken. Udt. ny’ma ri a.
99,8. Djupdalen. Udt. jtVjidalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
