Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. BOKGUND
185
100. Kranen. Udt. kra a.
Af krå f., Vraa, sigtende til afsides Beliggenhed; i Betydning faldende
sammen med det i Navne hyppigere r å. Efter Strøm II S. 157 kaldtes
Gaarden ogsaa Klamberen. Dette maa vel henføres til k 1 o m b r f., Klemme,
og sigte til en Fjeldkløft.
101. Jyljebøen. Udt. jyljebø’n. — Juljebøe 1723, se GN. 94.
Iste Led er vel gil n., i Flt. gi lj ar f., Kløft, Fure i Fjeld (Indl. S. 51).
102. Kipperberg. Udt. ~k.i’jyperb<Érg (andre: tø’per-). —
Kipper-berget 1723 (ryddet siden sidste Matr. under GN. 94).
Iste Led i dette og de to flg. Navne er Kipper m„ Bødker, et i nyere
Tid fra Tydsk indkommet Ord. Findes oftere i Navne paa Kysten, saaledes
i dette Amt ogsaa Kippersund i Bud, Kippervik i Halse og Kippernes i
Kornstad.
103. Kipperliolm. Udt. Içi’j^erhølm. — Kipperholm 1666.
1723.
104. Kippervik. Udt. Tgi’ppervilç,a.
105. llntliolin. Udt. ha’tthølm. — Halholm 1723.
Mulig af hqttr m., Hat, som Navn paa et Fjeld eller en Høide.
106. Storliolm. Udt. stö’rhøhn. — Schomagerholm 1723.
107. Svinholm. Udt. svtnhøhn. — Svinholm 1723.
108. Yasliolm. Udt. vasshøhn. — Washolm 1723.
Hører til de mange Ønavne. som sigter til, at der paa Stedet var ferskt
Vand at finde for dem, som færdedes ved Kysten.
10». Moldvær. Udt. mø Uvær. — Molwer NRJ. II 101. OE. 3.
Molluer 1603. Molduer 1606. 1616 (da Fogedgaard). Muldwehr 1666.
Moldvehr med Sandvigen og Stadznæßet 1723.
Ligger paa selve Suløen. Sidste Led er ver n., Fiskevær (Indl. S. 85).
Af lste Led kau der tænkes flere Forklaringer. Det kunde være det gamle
Mandsnavn Mold i, som synes bevaret i flere Stedsnavne (se PnSt. S. 182).
Da der er en Elv ved Gaarden, kunde man ogsaa tænke paa
Elvenavn-stammen Mold- (se NE. S. 162). Endelig kunde man her have M o 1 d i,
brugt som Fjeldnavn (se PnSt. S. 296, jfr. Herø GN. 60). Mindre sandsynligt
er det, at det lier ligefrem skulde være mold f., Muld.
109. 6. Bulegene. Udt. bii’lcegene, Dat. -Jcegå.
Falder i Betydning sammen med det hyppige Navn Legene, se
Vannelven GN. 12,3. Iste Led er bli n. i Betydning af Buskab, Kreaturer.
109,9. Storsteinsmyren. Udt. stóWsteinsmýra.
109, 10. Remmen. Udt. rj’mma.
Af rim f., langstrakt Forhøining, Jordryg, Fjeldryg (Indl. S. 70).
109, 16. Løken. Udt. lö’lçinn.
Af 1 oe k r in., dyb Bæk med svag Strøm (Indl. S. 67). Jfr. Svartløken
Ørskog GN. 30.
109, 17. Gamlemyren. Udt. gdmmlemjra.
109,19. Lnngevaag. Udt. langevåjinn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
