Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
ROMSDALS AMT
168. Gjerset. Udt. jærrsat. — Gredesetter NRJ. II 104
(feilskrevet). Giersett 1603. 1617. 1666. 1723.
Gredesetter i 1620 maa være feilskrevet for Gerde-. Det er derfor vel
samme Navn som Gjerset i Eid, som i 1620 skrives Gerdsetter, formodentlig
opr. *Gerðarsetr, af et Kvindenavn G e r ð r, snarere end ’Geirssetr,
af Mandsnavnet Geirr, se PnSt. S. 86 og 88. Da der er en Aa ved Gaarden,
kunde der forøvrigt ogsaa være Adgang til at tænke paa Elvenavnet G e r ð r
eller G e r ð a (NE. S. 70).
169. Urkedal. Udt. arrhedalen. — Orkedall 1603.
Øercke-dall 1617. Wrchedall 1666. Urchedahll 1723.
•Orkardalr, af Elvenavnet Ork, beslægtet med orka, arbeide,
virke, vel hentydende til sterk Strøm (NE. S. 180). Gaarden ligger ved en
liden Aa. Jfr. Urke, Hjørundfjord GN. 0. Paa Suløen ved Vaagnes (se ovf.
GN. 94) findes der en liden Gaard Urkevik, som synes at kunne indeholde
samme Elvenavn.
170. Holineset. Udt. Wlmes&t. — Hollomsetter 1603.
Holme-setter 1617. Holmsett 1666. 1723.
* Holmusetr, af Elvenavnet Holma. Se NE. S. 106. Hollom- i 1603
kunde være en Forvanskning af Holmo- i en ældre Jordebog. Der gaar en
liden Elv forbi Gaarden.
171. Gryten. Udt. gryta. — Grydhen NRJ. II 104. Grotte
1603. Grvttenn 1617. Øvre og nedre Grytten 1666. Over og Nedre
Grytten 1723.
Formodentlig * G r ý t i n, sms. med vin. Iste Led er enten direkte
grjót n., Sten, stenet liund, eller snarere det deraf afledede Elvenavn
Grýta paa den Elv, som ved Gaarden falder ud i Grytefjorden. Mod at
antage, at det er selve Elvenavnet, som er gaaet over til Gaardnavn, taler
Udt., som isaafald vel havde været enten Gryte eller Grytaa, og tillige de
ældste Skriftformer. Jfr. Gryten i Gulen. udt. som her, Grytlen i Grytten
og Gytri (G ry tin 1340) i Indviken. Efter denne Gaard havde et Skibrede
Navn (se NRJ. II 101).
172. Engset. Udt. cénnsæt. — Engsetter 1603. 1606.
Enge-sett 1617. Engsett 1666. 1723.
Se Volden GN. 18.
173. Oggedal. Udt. øggedalen. — Ogedall NRJ. II 103.
Wge-dall DN. VI 834, 1570. Wggedall 1603. Vggedall 1606. 1616.
Aagedall 1617. Wggedall 1666. Uggedahll 1723.
Henføres NE. S. 178 til et Elvenavn af Stammen Ogg-, hvoraf man har
Ogga i Aalen, og som maaske er at aflede af Adj. o fug r, bagvendt, saa at
Navnet hentyder til sterkt bugtet Lob. Efter Kystkartet har dog den Aa,
som gaar forbi Gaarden, et temmelig ret Løb. Efter Formen er der heller
intet iveien for, at det kan være *Qfgidalr, direkte sms. med Adj.
Q f u g r.
174. Havnsund. Udt. hannsunde. — Hagesund, Hannesund
1603. Hannesundt 1606. Hamsund 1616. Hansund 1617. 1666.
Hafnsund med Bueholm 1723.
Gaarden ligger paa det sydvestlige Nes af Fastlandet, og Sundet, som
den har Navn af, maa være det mellem Neset og nogle Smaaøer. I reel
Henseende kan et Navn Havnsund være vel begrundet, da der straks
indenfor Neset er en Vik med Ankerplads, som efter Kystkartet lieder Skutevikeu,
hvilket tyder paa, at det er en gammel Havn. Der synes dog, paa Grund af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
