Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. BOKGUND
195
de ældre Skriftformer og Udt., at være Grund til Tvivl, om Nutidsformen
er rigtig, da Havn- ellers nu er blevet til Hamn- eller Ham-. Der mangler
dog Holdepunkt til at bestemme den rette Form. Man kunde formode, at
Sundet som alm. havde Navn af en af de udenfor liggende Øer, som isaafald
nu maatte have skiftet Navn. Det kunde formelt ogsaa være
’Hornsund efter den spidse Top Oføra indenfor Gaarden; jfr. Hansdal i Haus og
Hanstveit i Hosanger, af Horns-. Jeg har ikke fundet Navnet Havnsund
andensteds.
175. Søvik. Udt. sy vika- — af Siduikom AB. 80. Siøwighen
NRJ. II 103. Søduiken OE. 2. Sødwijgh DN. II 832, 1538.
[Sid-wick DN. XV 1, c. 1300 (Afskrift fra 17de Aarh.)]. Siøwig 1603.
Siøuig 1606. 1616. Søviig 1617. Søwig 1666. Søevig 1723.
S i ð v í k r eller • S i ð u v i k r, Fit., hvilke begge kan forenes med Formen
i AB., skjønt man dog skulde vente, at det sidste var skrevet Sidouikom.
I første Tilfælde er Navnet sms. med Adj. s i ð r, som da maa tages i den
Betydning, som det kan have i Folkespr., og som det vel ogsaa kan have
havt i Oldn., «lavtliggende, sumpig». Si ð vik bliver da i Betydning modsat
Haavik. I det andet Tilfælde er Iste Led síða f, Kyst, Kyststrækning.
Den sidste Forklaring forudsætter dog nødvendig, at * S i ð a har været brugt
som et Egennavn enten om hele Kyststrækningen mellem Romsdalsfjorden og
Grytefjorden eller den sydlige Del af den. Beslægtede Navne er udentvivl
Seviken i Nøtterø (i Sidouik RB., se Bd. VI S. 242) og Søvik i Fane
(Sidvik 1520) og sandsynlig ogsaa nogle andre af dem, som nu skrives Sevik
eller Søvik, saaledes Sevik i Vold og i Gjemnes. Jfr. ogsaa Herø GN. 11,
Volden GN. 90, Ørskog GN. 49.
175,3. Olauspladsen. Udt. öldvíusplassen.
175,6. Klevclijellen. Udt. Mei vaj cellen.
175,9. Hageteigen. Udt. hageteien.
175, 10. Malimyren. Udt. malímýra.
Sms. med Kvindenavnet Mali, som er opstaaet af Magdalena (Aasen,
Navnebog S. 82).
175, 14. Søviknes. Udt. syviknæse.
175, 16. Søvikkleveu. Udt. syvikkleiva.
176. Gamlem. Udt. gammlemm. — af Gamaleimom AB. 79.
Gamlym NBJ. II 103. Gamlen OE. 2. Gamblem DN. II 832, 1538.
Gamblen 1603. Gamblem 1606. 1617. 1666. 1723.
Et enestaaende Navn, som maa være dannet af Adj. g a m a 11, gammel,
og h e i m r, altsaa: «Gammelgaarden». Efter AB. har den ældre Form været
Gamalheimar, opr. vel G a m a 1 h e i m r, hvori Iste Led har beholdt sin
Form uanseet Bøiningen ligesom i Gamalfyrde (Dat.) AB. 86 i Overhallen.
Med Hensyn til, at Adj. i Sammensætningen har Stammeform, kan ogsaa
sammenlignes oldn. gam almen ni og gamalórar.
176, 5. Gainlemsliagen. Udt. ga mmlemmshajiryn.
176,8. Ottebakken. Udt. attdbakfeinri:
Af Mandsnavnet Ottar, paa Søndmøre udt. Aatta.
176, 10. Steinbakken. Udt. steinbakfcimn,.
177. Gamlemshaugen. Udt. gammlemmshauen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
