Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
ROMSDALS AMT
178. Teroen. Udt. terøina. — Kiørym NRJ. II 103. Tierrøen
1603. Thierøen 1617. Tieroe 1666. Teroen 1723.
Efter de ældre Former knnde man formode, at lsle Led er Fnglenavnet
J) i ð u r r, Tiur. Jfr. Terøen i Kvinnherred, udt. tær-, Thoderøen 1570. og
Terø i Spind, udt. tee ri. Aasen anfører fra Vestlandet Nutidsformerne Teer
og Ter’e for Fnglenavnet. Saaledes forklares ogsaa dette Navn Bd. II S. 271.
Der kan vel tidligere have været Naaleskov paa denne 0, som ligger tæt ved
Fastlandet. Det er dog muligt, at lste Led kan indeholde et gammelt usms.
Ønavn.
179. ßuholm. Udt. luhølm.
lste Led er vel b ú ð f., Fiskerbod, Borbod.
180. Rjørnoen. Udt. bjørmøina. — til Bjarneyjar Hkr. S. 447.
Ol. d. Heil. S. 1853 S. 186. til Biarnaræyia 01. d. heil. S. 1849 S.
55. Biørnøenn 1603. 1606. 1617. Biørnøen 1666. 1723.
Bj arnøy, snarere vel dannet af Dyrenavnet bj om end af et
Mands-navn Bjqrn eller Bj arni. Jfr. PnSt. S. 41. Er kun ved et Suud adskilt
fra Fastlandet.
181. Kalvoen store. Udt. lcalvøina. — Kalfføien DN. II 671,
1477 (da Underbrug til Giske). Kalffeøen NRJ. II 107 (mulig = GN.
141). Kalfføen 1603. 1617. 1666. Kalvøen 1723.
Se GN. 141. Ogsaa her er der ved Siden af Øen en mindre, som nu
kaldes Kalvøholmen, og efter Kystkartet desuden ved dens Nordspidse et
Skjær, kaldet Kalven.
181,2. Gjøsundholmen. Udt. jø’senhålminn (!).
Har Navn efter Roald GN. 7; se dette.
182. Oksebaasen. Udt. ukksebåsen. — Oxeboeßenn 1617.
Oxebaas 1666. Oxebaas, Oxebaasen 1723.
Er en langstrakt, smal 0 midt i Leden med en Række smaa Toppe. Et
ofte forekommende Navn, især ved Kysten, men enkeltvis ogsaa inde i Landet.
Foranledningen er ikke let at gjette og kau vel ogsaa være forskjellig.
Undertiden kan det have sin Grund i en Fjeldformation, som er sammenlignet med
en Baas. Saaledes er der nær Sundsbø paa Otterøen i Akerø en Berghammer,
som kaldes «Baasen« efter en Kløft, som har Lighed med en Kobaas, og ved
Baret i Agdenes er der to trange Bergkløfter, som gaar op fra Bøen, og som
kaldes Store og Lille Oksbaasen.
183. Valderliaug. Udt. vaUrau. — Valderon NRJ. II 101.
Walderøe 1603. Valderøen 1617. Walderhoug og Myhren 1666.
Walderhoug 1723.
lste Led indeholder sikkert det gamle Navn paa den store 0, hvorpaa
Gaarden ligger. I Egils Saga nævnes en 0 Vörl (jfr. Vörl blaudt Ønavne,
i Sn. Edda), som synes at have ligget i Søndmøre, og som Munch (N. F. H. I, 1
S. 740) antager for at være denne 0, medens han tidligere (se Saml. Afhdl. I
S. 207) formodede, at det var en Del af Jeløen ved Moss, hvor man nu har
Værlesanden. Man kunde ogsaa formode, at Øens Navn har været ’Vold.
Dette kunde være beslægtet med Fjordnavuet Volden og et formodet
Elvenavn "Vold. Se Volden under Herredsnavnet. Sidste Led har helst Hensyn
til en meget stor Gravhaug, som omtales af Strom II S. 82, jfr. Norske
Fornl. S. 527.
183,9. Remmen. Udt. r\mma.
Af r i m f., langstrakt Forhoining (Indl. S. 70).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
