Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
ROMSDALS AMT
13,4. Hammersgaarden. Udt. hammarsgaren.
13,9. Remmen. Udt. rj’mma, Dat. rammene.
14. Haram. Udt. haramm. — Aramarsey, Harhamarsey Grettes
S. S. 36. 40. i Haramre (Paat. Harhamre) DN. I 292 f., 1363.
Haarhamars sokn, af Harhamre AB. 79. Harams sokn AB. 81 s.
OE. 4. Haram DN. II 776, 1516. Horym NRJ. II 103. Harremb
1603. Haremb 1606. Harramb 1617. Haramb 1666. 1723.
Harhamarr. Sidste Led er ham arr m., her formodentlig sigtende
til et Fremspring bag Gaarden af det høie Fjeld, som stryger langs efter
Øen. Forklaringen af lste Led er usikker. Da man har Har- allerede i
1363, kan det ikke være Adj. h a r ð r, som man ellers har i Sammensætninger
med Ord som Fjeld, Bakke, Haug. Heller ikke kan det være heri, Hare,
som i Navne nu oftest er blevet til Hara- eller Har-. Det er sandsynligt, at
det er samme Stamme som i Harøen, den noget nordenfor liggende 0, hvilket
Navn ligesom Harøen i Frænen og i Bud udtales med langt a; denne Øs
Nordspids kaldes AB. 78 Ha r nes (se Sandø GN. 8). Som mulig beslægtede
kunde ogsaa anføres Sønavnet Haren i Romedal; jfr. ogsaa Harljeld i Rødø,
Bd. XVI S. 174. Magnus Olsen antager, at Stammen opr. har havt kort
Vokal og kan hænge sammen med svensk Dial. har n., «stengrund,
klipp-grund af lippståande stenar» (Rietz, som deraf afleder flere Stedsnavne som
Harbo og Harniis).
15. Homncn. Kaldes hælleviJça. — Homnen 1666
(Strand-siddersæde) 1723 (Rydningsplads under Sæter).
Homnen er = Ovnen, O. R. Strøm kalder Gaarden Ovnen. Findes i
Formen Ommen som Navn paa mindre Gaarde i Aas, Nesodden og Bærum.
Bd. II S. 133 antydes det, at Navnet undertiden kau have sin Grund i, at
der har staaet en Kalkovn paa Stedet. Dette kan dog ikke være Tilfælde
her. Formodentlig har Gaarden faaet sit Navn af Omnaskjæret et Stykke
udenfor Gaarden, da Omnan paa to Steder ved Smalen forekommer som Navn
paa Holmer og Skjær. Daglignavnet Helleviken skriver sig fra en stor Hule
(li e 11 i r) ikke langt fra Gaarden, som beskrives af Strøm II S. 28. — GN.
15—20 ligger paa Lepsø.
16. Sæter. Udt. sæt. — Setter 1603. Settre 1617. Setter
1666. Sætter 1723.
• S e t r n., Opholdssted, Bosted (Indl. S. 74).
17. Kjærstad. Udt. tøiWsta. — Kiarestad NRJ. II 103.
Kerre-stad OE. 3. Kierstad 1603. Kierstadt 1606. 1617. Kierstad 1666
(da Kapellangaard). 1723 (ligesaa).
Et saaledes skrevet Gaardnavn findes paa mange Steder, men har vist
meget forskjellig Oprindelse. Naar ikke middelalderske Former kjendes, kau
intet bestemt siges derom i det enkelte Tilfælde. Se Bd. II S. 13.
17,6. Gjerdet. Udt. jære.
17, 7. Stølen. Udt. stølaime, Dat. -lå.
18. Farstad. Udt. fa r sta (ogsaa opgivet fur-). — Fforstad
NRJ. II 102. Faresta DN. II 776, 1516. Ffarrestaa DN. XII 789,
1552. Farstad 1603. Farstad 1606. 1617. Inder og Ytter Farstad
1666. Indre og Yttre Farstad 1723.
Et Gaardnavn Farstad findes ogsaa i Halsaa, i Bud og i Buksnes; jfr.
ogsaa Forrestad i Ringebu (a Farastadum 1330 og 1419) og i 0.
Gausdal. Disse sidste formodes Bd. IV, 1 S. 140 at indeholde et Elveuavn For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
