Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. HARAM
207
(jfr. NE. S. 56). Der gaar her en Bæk forbi Gaarden, og i Bud og i Buksnes
ligger Gaardene ogsaa ved Aaer, og der kan saaledes være Anledning til at
forklare lste Led paa samme Maade, altsaa opr. ’Fararstaðir. Det er
dog ogsaa muligt, at Nutidsformen kan være opstaaet ved en sterkere
Forkortning. Der kan i denne Henseende henvises til det forsvundne
Farding-stader i Surendalen (AB. 67), vel sms. med Mandsnavnet Far þ egn, som
ogsaa maaske nu vilde være blevet til Farstad, om det var bevaret, og til
Farstveit i Hosanger, Faraldz jiuæit BK. 60 b, som vel er at henføre
til fa raid n., Befordringsmiddel; det sidste vilde dog neppe passe i en
Sammensætning med -staðir.
18. 13. Nedregjerdet. Kaldes farstajære.
19. Renstad. Udt. rønnsta. — af Røynistadhom AB. 79.
Ron-stad NRJ. II 102. Ronestad OE. 3. Rønnestad 1603. 1606. 1617.
1666. 1723.
Se Sande GN. 52.
20. Lausund. Udt. lausen. — Lewswnd NRJ. II 103.
Løff-sundt 1603. Lousund 1617. Loffsund 1666. Løfsund 1723.
Kan ikke være dannet af Ønavnet Lauken, da Lauksund vist ikke kunde
afslides til Lausund; thi vistnok falder i Stedsnavne k oftere bort foran s
med elterfolgende Konsonant; men jeg kjender ikke Exempler paa saadan
Afslidniiig foran enkelt s. Desuden taler de ældre Former mod en saadan
Forklaring. Lausundet, hvoraf Gaarden har Navn, er vel heller ikke egentlig
Sundet mellem Lauken og Lepsø, men Sundet mellem den sidste og den
storre 0, som nu kaldes Lausundholmen. Man kunde gjette, at denne har
havt det hyppige Navn Lauvøia, hvoraf Lausund kunde være en elliptisk
Sammensætning. Dette vilde stemme med Skriftformerne.
21. Lauken. Udt. laukå, Dat. -k,inne. — Løchen 1666. 1723.
Er en liden 0. Et Ønavn Lauka har jeg ikke fundet andensteds.
Derimod findes Laukøen i Vikten, i Luro og i Rødo. Det maa vel sættes i
Forbindelse med Plantenavnet 1 a u k r.
22. Skjelten. Udt. själjne, Dat. sjß’ljå. — Schielten 1723
(ryddet siden sidste Matr. under Hurien).
Udtaleformen er bestemt Fit. Jeg kjender intet lignende Navn. Da der
gaar en Aa forbi Gaarden, er det mulig opr. et Elvenavn, som kunde være
beslægtet med oldn. skj al ft i m., Folkespr. Skjelte, Skjælven. — GN. 22
—29 ligger paa Fastlandet.
23. Hurien. Udt. hu’rrla, Dat. hurrlene. — Horrell 1603.
Horell 1606. Hurrell, Hoerland 1617. Horlen 1666. Horlen, Hourlen
1723.
Enestaaende Navn. S. B. har meddelt den Formodning, at det «maaske
er oldn. * H o r u 1 (med Sideform * H u r u 1), Gen. * H o r 1 a r, • H u r 1 a r,
afledet af et Substantiv, som har svaret til augelsachs. ho ru m., Gen. hor w e s,
dirt, iilth, foulness, oldsachs. horu, oht. horo, limus, cænum, lutum palustre.»
Efter Kystkartet gaar der en Aa forbi Gaarden. Det kunde ligge nær at
antage Navnet for egentligt Elvenavn med Betydning: Myrelveu, Dyndelveu.
Jfr. Elvenavne som Dyngja og Fenaaen.
23,6. Røvereiten. Udt. rø’vcreiten, Dat. -ta.
lste Led kan være Dyrenavnet refr.
23,8. Gjerdet. Udi. jære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
